Agenda 21-foreningen i Fredensborg Kommune inviterer til offentligt møde om miljørigtig brug af brændeovnen

Onsdag den 23. november 2011, kl. 19 i Lindehuset, Jernbanegade 26 B i Fredensborg

Skov- og landsingeniør Finn Langgaard giver gode råd om brænde: Brænde, træsorter, stykkernes størrelse, samt hvordan man tørrer og opbevarer brændet.

Skorstensfejermester Morten Bjørklund fortæller hvad du skal være opmærksom på ved fyring i brændeovn: Hvordan undgår du brand, forgiftning og lignende.

En repræsentant for brændeovnsbranchen vil give gode råd om, hvad du skal overveje inden du køber din første eller udskifter din gamle brændeovn. Er din brændeovn god nok? Hvad betyder svanemærkningen?

Herefter er der tid til spørgsmål fra deltagerne.

Der er GRATIS adgang for alle. Kaffe, te og kage kan købes.

Gå til toppen

Indbydelse til STORE STRYGEDAG

på ESRUM MØLLEGÅRD 27. november, 2011

 Vi mødes ved:  Foreningshuset, Nørredamsvej 16, Fredensborg, kl. 10.30, hvor vi arrangerer samkørsel til Esrum. De der hellere vil køre direkte, kan støde til ved Esrum Møllegård kl 11.00.

Der kan købes pølser og drikkevarer, men I kan også tage en madpakke med.

Tilmelding senest d. 20. november til Merete (lar.lang@mail.dk) og oplys, hvor vi møder jer.

Per Mygind, der er medlem af Esrum Ålaug, har sendt os nedenstående invitation, der fortæller lidt om den usædvanlige oplevelse:

Esrum Ålaug arbejder med et stort naturgenopretningsprojekt på Esrum Møllegård. Det har til formål at genoprette den naturlige bestand af ’Esrum Havørreden’, der eksisterede, indtil Esrum Kloster i 1100- tallet med sin vandmølle bremsede det naturlige livsforløb for havørreden i Esrum Å.

Til store Strygedag håber vi, at der er elektrofisket 30-40 originale, gydemodne havørreder fra de sidste 9 km af Esrum Å. Under bedøvelse vil fiskene blive ”malket”. Æg og sæd vil blive blandet på en måde, der sikrer størst mulig genetisk spredning. Æggene vil derefter blive passet hele vinteren, indtil de klækkes i det meget tidlige forår.

Den udklækkede yngel vil i løbet af næste år blive udsat i nordsjællandske åer, der har udløb i Kattegats sydlige og Øresunds nordlige del. I skal se klækkeriet, der er bygget og vedligeholdt af entusiastiske frivillige, der forsøger at genoprette et stykke beskadiget natur. Se også vores velfungerende vandrensning, der muliggør, at 19 ud af 20 kubikmeter vand er genbrug.

MEN.... Store Strygedag er ikke et stort ”udadvendt show”. Når du kommer, må du selv tale med nogen af Ålaugets folk, hvis du vil gå lidt i dybden med hele projektet.

Gå til toppen

Generalforsamling

Bestyrelsens beretning fra generalforsamlingen den 2. februar 2010

     Årsberetning for 2009

1. Samfundets syn på bæredygtighed har ændret sig til det bedre.

Der er en voksende forståelse og accept af økologi blandt forbrugerne

Voksende fokus (og økonomiske incitamenter – om end endnu meget begrænsede) på at spare på energien.

Voldsom mediedækning og engagement før og under COP15’

Initiativer overfor kommunerne fra DN, KL og Elsparefonden.

Vores boliger er ansvarlige for ca. 30 % af det samlede energiforbrug, og det er derfor et område, hvor en indsats fra vores side synes mest umiddelbar.

Vi har derfor allerede sidste år i samarbejde med DN startet en række på 4 møder, der omhandlede klimaskærmen og energikilderne. De sidste 2 møder fandt sted i år, hvor vi hjulpet af leverandører behandlede alternative energikilder i boligen og i en debat mellem Nordforbrænding og Vattenfall blev orienteret om fjernvarmeforsyningen s status og planer.

I slutningen af 2009 har vi i samarbejde med DN og Grundejerforeningen for Fredensborg og Omegn planlagt 3 nye temamøder, der ligeledes handler om renovering af boliger.

Denne gang har vi udpeget 3 eksisterende boliger, der er typiske for hver sin periode: Et typehus fra 1970, en villa fra 1930 og til sidst en ældre landejendom. På møderne gennemgås de typiske energiproblemer ved den enkelte hustype, og der gennemgås hvilke renoveringsarbejder, der kunne være relevante.

Der har hidtil været god interesse for møderne, selv om vi gerne så lidt flere deltagere.

Begge temarækker har modtaget økonomisk støtte fra kommunen og den seneste række yderligere støtte fra Miljø- og Energifonden.

Ældrehaverne

Vi søgte i efteråret 2008 støtte til etablering af en række ældrehaver i Fredensborg. Vi fik som en del af kommunens støtte til frivilligt socialt arbejde bevilget de ønskede midler fordelt over 2008 og 2009. Vi fik desuden stillet et velegnet areal på 500 m2 til rådighed ved Lystholm plejecenter. Midlerne er blandt andet anvendt til bygning af et redskabsskur, indkøb af redskaber, anskaffelse af bord og bænke samt til forberedelse af jorden.

Borgere over 60 år bosiddende i kommunen kan få tildelt et stykke jord på 20 m2. Der betales 200,- i årligt kontingent og deltagerne mødes til en fast mødedag om ugen.

2009 har været første sæson, og der har været 10 aktiv medlemmer plus 4 hjælpere fra foreningen. Deltagerne har været meget tilfredse med forløbet og har nydt det sociale samvær. Udbyttet af haverne har været over forventning. Der blev afholdt en ’åben have’-dag i september, hvor interesserede kom og beundrede haverne. Næste sæson starter i april.

 

 

 

 

Stiudvalget

Udvalget har gennemgået kommunens stier og fremsendt en rapport med anbefalede forbedringer og udbygninger. Der ikke kommet nogen tilbagemelding til de enkelte punkter fra kommunen.

Gruppen har tilbudt sin arbejdskraft til udarbejdelse af et samlet sti-kort over kommunen.

Affaldsdag

Igen i år har vi deltaget flere steder i kommunen i DN’s affaldsdag.

 

 

Farligt affald

Vi har klaget over den pludselige beslutning om at lukke for indlevering af farligt affald på 2 af kommunens genbrugspladser. Vi protesterede over at der ikke var etableret en løsning inden den gamle, ulovlige løsning blev lukket ned i betragtning af at den vel må opfattes som en af de ældste og mest effektive områder i affaldsordningen. Vi fremlagde ud over protesten også et gennemarbejdet forslag til løsning af problemet bag lukningen.

Vi er glade for at kommunen i løbet af relativ kort tid fik etableret en ny acceptabel ordning.

Sommersjov

Vi arrangerede som vores bidrag til ’Sommersjov for børn’ et besøg for børn og bedsteforældre på et biodynamisk landbrug. Det blev en stor succes og såvel børn som bedsteforældre var begejstrede over den forståelse og respekt for behandling af jord og dyr, der vises.

 

 

Mølledag

En dejlig dag på Højsager Mølle, hvor vi på vores stand havde arrangeret opgaver om natur og økologi for både børn og voksne. Og så var der tid til en god snak om bæredygtighed med de besøgende. Godt at Møllegruppen og Kulturelt Samråd har genoptaget den gode tradition.

 

 

Sensommerudflugt

De to principper for bæredygtigt jordbrug, Økologi og ’Integreret produktion* (IP), er begge bæredygtige, men man ser forskelligt bl.a. på brug af kunstgødning. Vi arrangerede i september en tur til to store, spændende gartnerier på Midtsjælland, der arbejder efter disse principper. Vi fik her en god forståelse for forskellen mellem økologi og IP, og for de udfordringer som gartnerierne har for at leve op til de strenge krav. Besøgene gav os en dyb respekt for det målrettede arbejde, man udførte de 2 steder. En indsats, der sker i hård konkurrence med import fra lande, hvor der ikke findes de samme strenge regler.

Vi benyttede samtidig turen til at få præsenteret energicentret Det Grønne Hus i Køge, og de mange Agenda 21 aktiviteter, der styres herfra. Lederen Tommy Olsens meget inspirerende indlæg gav os gode ideer til en kommende indsats for klimaet.

Klimarejsen

Tom Juslin, svensk journalist, har beskrevet og fotograferet konsekvenserne af klimaændringerne i Norden. Vi støttede økonomisk arrangementet, der afholdtes i samarbejde med foreningen Norden og Humlebæk Bibliotek. Der var desværre ikke mange deltagere til at overvære foredraget og den tilhørende fantastiske og skræmmende billedserie. Til gengæld deltog alle engageret i en god debat om klimaproblemerne.

Kulturnatten

Vi havde en stand på gågaden i Fredensborg, hvor vi fokuserede på den netop påbegyndte udfasning af glødepærerne. Vi udstillede og demonstrerede de forskellige pæretyper, der findes og fik rigtig gode diskussioner om fornuften i at skifte ud, men også om opskriften på vores tiltrækkende, økologiske smagsprøver.

 

 

Vælgermøde

 

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening afholdt vi på Humlebæk bibliotek et særdeles velbesøgt vælgermøde forud for kommunevalget. Vi havde stillet 5 spørgsmål om natur og miljø, som alle partierne besvarede og til vores glæde var der gennemgående enighed om en opprioritering af disse områder og om at involvere borgere og foreninger i planerne.

 

Energicenteret i Køge

Foruden besøget i Det grønne hus på vores Sensommerudflugt, har vi holdt et møde med Lederen af centeret for mere konkret at diskutere et samarbejde på miljøsiden. Disse diskussioner viser gode muligheder for at intensivere en miljøindsats i Fredensborg kommune, hvis de fornødne midler kan skaffes.

 

 

Inspirationstur til Samsø

I slutningen af 2008 forelagde foreningen på et møde i Grønt Råd et forslag om at de grønne foreninger skulle samle kræfterne om miljøsagen. Vi foreslog i den forbindelse en fælles inspirationstur til Samsø, der med sine 4000 indbyggere har formået at gøre øen CO2 neutral og til eksportør af overskudsenergi. Der var desværre kun tilslutning fra DN og Agenda 21 samt fra 2 personer, der ikke i denne forbindelse mødte som repræsentanter for deres foreninger, og et enkelt engageret byrådsmedlem. (billederne viser Energiakademiet, der er finansieret gennem overskudet fra el-produktionen!)

Alligevel blev turen meget vellykket, og ved den afsluttende evaluering fik vi opstillet nogle gode skitser til et Energinetværk for foreningerne og nogle ambitiøse endemål vedr. uvildig rådgivning på energiområdet.

 

Energinetværk

På en række møder i eftersommeren har vi arbejdet videre med planerne om oprettelse af Energinetværket, og det er nu besluttet, at netværket lægger ud som et fællesudvalg foreløbig mellem DN’s Ressourceudvalg og Agenda 21’s Energiudvalg. Fællesudvalget skal være et fælles ansigt ud ad til – dvs. overfor kommune og borgere, mens aktiviteterne som hidtil kan hvile i den enkelte forening. Interesserede enkelpersoner kan tilslutte sig netværket uden at være medlem i en af foreningerne. Energinetværket mødes i nærmeste fremtid til sit første møde.

Møde med Agenda 21 Helsingør

Vores 2 foreninger mødtes i efteråret for at sammenligne organisationsform og forudsætninger, samt for at udveksle ideer og erfaringer. Vi er enige om at videreføre kontakten i det ny år samt holde hinanden orienterede om diverse aktiviteter.

COP15

En gruppe fra foreningen besøgte DN’s miljømesse i Øksnehallen forud for konferencen. Der var mange spændende udstillere og vi fik et godt og inspirerende udbytte.

På debatten der følger efter generalforsamlingen vil Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd, indlede med en status over situationen efter COP15 samt give et oplæg til debat med borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformand Lars Simonsen om en kommunestrategi.

 

Vurdering af planer

Vi har evalueret og kommenteret diverse planer fra kommunen. Det gælder således:

Kommuneplanen

Diverse lokalplaner

Affaldsplan

Trafikplaner

Desuden har vi bidraget med et oplæg til bæredygtighedskrav for Ny Asminderød Skole, samt udført efterfølgende rådgivning.

 

 

 

Informationsformidling

Vi har udgivet 3 nyhedsbreve som primært er sendt til medlemmerne og byrådet.

Vi har i år manglet vores hjemmeside, idet en ny har været under opbygning. Den er nu kørende, og vi håber, den vil blive brugt.

Vi har haft en del indlæg i Ugenyt, men ikke formået at have en fast klumme om Agenda 21- emner.

Gå til toppen

Notat fra besøg på Widex, Allerød, d. 20.5.2010

Widex har netop indviet deres nye hovedkontor i Vassingerød og har designet en  bygning, der sigter mod at være CO₂ neutral. 

Foreningen har taget initiativ til at besøge dette nye spændende byggeri der er bygget efter meget ambitiøse miljøkrav.

Fra Widex deltog Julian Tøpholm og Richard Tøpholm, der som medlemmer af bestyrelsen har været ansvarlige for byggeriet.

Den cirkelformede bygning i Vassingerød er i tre etager samt kælder, i alt 30.500 kvadratmeter . Bygningen omkranser en stor atriumgård, som bliver beplantet med græs, blomster, buske og træer. Tanken er, at den skal være smuk at kigge på.

Byggeriet er designet med fokus på miljø. Widex ønskede med det nye hovedsæde en maksimal genvinding af energien kombineret med brug af vedvarende energi.

Bygningen:

Tegnet af Lars Rath fra tegnestuen White Arkitekter as, baseret på Widex’ egne ideer. Det overordnede krav om at ’flest muligt af medarbejderne skal sidde nærmest hinanden’ gav ideen om den cirkulære form, en ydre ring på en diameter på 120 m og en indre ring med en central overdækket gård. Ringene er forbundet med 6 gangbroer. Byggeriet er i 3 etager plus kælder, parkering, de tunge produktionsmaskiner samt de tekniske installationer er placeret nederst.

Byggeriet er utroligt smukt og harmonisk og hver eneste detalje er gennemtænkt ud fra krav om minimalt energiforbrug og funktionalitet.

Den cirkulære form har stillet større krav til gennemførelsen end ventet, men resultatet virker fint.

Byggeriet er gennemført med en hovedentreprenør (ASON), der næsten udelukkende udførte styring af de forskellige entrepriser, desuden har der været en bygherrerådgiver tilknyttet, som havde udført et fantastisk arbejde.

Da der stilles en lang række krav bl.a. omkring energisiden har bygherren, repræsenteret ved Julian & Richard Tøpholm, været kraftigt involveret i alle små og store ting.

Byggeriet blev gennemført på i alt 2 ½ år og kørte efter en meget stram tidsplan, der blev overholdt med en forsinkelse på 14 dage for selve bygninger og på grund af den hårde vinter ca. 3 måneder for udenomsarealerne. Der arbejder ca. 600 personer på de i alt 30.000 m2 .

Varme og køling:

Kernen i varme/køleanlægget er to varmepumpe (en på 2 og en på 8 kW afleveret effekt) med en samlet virkningsgrad over 6 uanset om én eller begge kører!! Der er etableret 5 par grundvandsboringer, hvor den ene i parret er til koldt vand til køling og den anden til det opvarmede vand til varmelager. Dertil to ekstra boringer til kontrol.

Det kolde vand fra undergrunden er ca. 8,6 ^oC. Det bruges til at køle bygninger og maskiner i nødvendigt omfang. Efter køling er vandtemperaturen ca. 18-20 ^oC og det pumpes retur til undergrunden, hvorfra det hentes op og bruges til opvarmning efter behov.

Boringerne er ca. 100 m dybe og foret de øverste 50 m . Grundvandet opbevares i kridtlaget, hvor der er et meget lille vandflow. Der tabes stort set ikke varme i depoterne og der sker ingen udhulning ved boringen, idet input og output er balanceret. Denne løsning er om end ikke unik så næppe brugt i det omfang før i DK. Den er udviklet af virksomheden ENAPSOL.

Anlægget vil levere 1 MW varme og 3 MW køling og der cirkulerer op til 250.000 liter grundvand i timen. Der foreligger dog endnu ikke egentlige målinger, da bygningen kun har været i brug i ca. 3 måneder. Overordnet mener man, at køleløsningen betaler sig hjem på 1 – 2 år, mens udgiften til varmeløsningen udgør ca. 30 % af en løsning baseret på naturgas. Tilbagebetalingstiden for det samlede varme/køleanlæg anslås til 10 år.

Bygningen har intet andet varmeanlæg (olie eller naturgas), men dog en nødgenerator.

Godkendelsen af anlægget har været en meget tung sag, idet de godkendende myndigheder ikke har forhåndskendskab til meto­den.

Vinduerne er energiglas men uden adskilte vinduesrammer. Dog slippes kun 25 % af varmen fra solen ind i bygningen.

Der er krav om en maksimal temperatur på det vand, der pumpes retur til grundvandet (over en 3-årig periode skal varme til/fragang være 0), hvorfor der er etableret mulighed for køling af for varmt returvand – bl.a. via ’et omvendt’ jordvarmeanlæg, der kan benyttes til at smelte sne på stier og arealer, hvor det er vanskeligt at rydde sne.

Opvarmning, Ventilation og elektricitet:

Alle fælleslokaler er individuelt styrede, mens kontorarealerne er opdelt i 24 afsnit, inden for hvilke der reguleres kollektivt.

Opvarmning sker via indblæsning af varm luft over de nedsænkede lofter (altså ingen indblæsningsventiler og dermed heller ingen trækgener). Der er overtryk over loftpladerne, og luften slipper ind langs kanten af pladerne, og fordeles således  jævnt i rummet. Der er 2 ventiler – én der cirkulerer luften i rummet og én der tilfører frisk luft (kølet eller opvarmet efter behov). Der er en CO₂ sensor i fælleslokaler, der styrer tilførslen af frisk luft. Atmosfæren i vores mødelokale var fremragende.

Det er planen, at der ikke er strøm på noget om natten: Lyset styres pr. armatur af dagslyssensorer, og der er bevægel­ses­sensorer, som slukker rumbelysningen efter 10 min. uden bevægelse, slukning af ikke-datastik sker kort efter lyset og slukning af datastik sker 1 time efter. Der kan om nødvendigt rekvireres mulighed for, at der ikke afbrydes.

Det hele styres af et PLC system fra Beckhof, som igen overvåges af et andet system.

Det var helt overvældende at møde en sådan grundighed. Alt hvad der bruger energi, var styret med henblik på et minimumforbrug.

Vinduer kan åbnes, men markeres så med en lille rød lampe på rammen, så det er nemt at se, at det er åbent. Åbne vinduer kan ses på en central overvågning af bygningen.

Alle 70 oversigts-skærme placeret over hele bygningen er leveret med pir-følere, så de slukker back-light, når man forlader dem.

Alle computere og servere er med UPS, så man i videst muligt omfang sikrer sig mod tab af data på grund af strømsvigt.

Elforsyningen:

Det forventede elforbrug er 2,5 mio. kWh/år, der leveres dels fra den kommende vindmølle, og dels fra 600 m2 solceller placeret på den sydlige halvdel af yderfacaden.

Møllen vil levere 2,0 Mio. KWh/år nominel effekt, mens solcellerne ’blot’ leverer 38.000 kWh/år. Overskydende el leveres til nettet men prisforholdene her er næppe endelige.

Det har været væsentligt for begge de to løsninger, at Widex fremtræder som en højteknologisk virksomhed, der også tænker grønt. Solcellerne er næppe en økonomisk optimal løsning, og er dyrere at etablere end en anden, eksklusiv overflade, men sender et signal om en innovativ virksomhed, som en anden overflade ikke ville sende. Da solcellerne udgør selv beklædningen og ikke sættes uden på en anden beklædning, er merudgiften ikke skræmmende.

Etablering af vindmøllen har været en meget tung sag, og det har krævet en kæmpeindsats at få en tilladelse. Modstanderne har brugt kendte advokater og ethvert argument imod har været på banen uanset lødigheden heraf.

Regnvand:

Der opsamles regnvand fra taget til en 100.000 l regnvands­tank, der sørger for vand til såvel toiletter som vandingsvand til de grønne områder omkring bygningerne – primært gårdhaven mellem de to bygningsringe, da jordvolument her er beskedent (idet der er parkeringskælder under dækket).

Vandet i de indre spejlbassiner er rent grundvand og cirkulerer i et lukket system.

Udfordringer ved grønne teknologier:

Widex opfatter følgende som de værste barrierer for det gennemførte projekt:

-         Myndighedsgodkendelser (omfang og varighed)

-         Styringssystemer

-         Entreprenørers manglende detailforståelse af nye teknologier

Sammenfatning:

Vi mødte to super engagerede medarbejdere, som har været ansvarlige for det store projekt. Deres attitude er, at det skal være den rigtige løsning, og man helst skal klare så meget som muligt selv.

Alt blev gennemgået med de fornødne detaljer og med stor villighed til at oplyse om hvem, der har været leverandører på de forskellige specialer.

Widex har fået en meget flot, funktionel og grøn bygning, og man har hermed også givet de større leverandører nye kompetencer i energirigtigt byggeri.

Man er meget villige til at vise byggeriet frem for andre, som vi synes kan have nytte af en gennemgang.

/FL + BS  

Gå til toppen

Kommunens Sommersjov for børn juli 2010

Gå til toppen

Havevandringen på Florahøj

Det danske haveareal er næsten lige så stort som landbrugsarealet, og mens der er megen (om end endnu ikke særlig vellykket) fokus på landbrugs-driftens bæredygtighed, er der meget lille fokus på bæredygtige haver. Med bæredygtighed tænker vi på et minimumforbrug af pesticider og kunstgødning, en fornuftig mulighed for nedsivning eller lokal opbevaring af regnvand, og en have der passer til ejernes energi og interesser. 

Vi planlægger en havevandring på Florahøj i Fredensborg, hvor vi fokuserer ikke blot på ovenstående, men i høj grad også om hvordan man anlægger og vedligeholder en have, der passer til den enkelte, med behørigt hensyn til bæredygtigheden.  

En flok på hen ved 30 haveinteresserede deltog d. 7. september i vores havevandring på Florahøj – et ældre bofællesskab i Fredensborg. I dejligt solskin tog havekonsulent Liselotte Juul Jensen os på en tur gennem en række af haverne. Alle forskellige og meget frodige.       

Bunddække, buske, stauder blev beundret og deres pasning forklaret, og havernes udformning blev diskuteret ud fra om den enkeltes ambitioner og evner harmonerede. Efter en kop kaffe og hjemmebag i fælleshuset gennemgik Liselotte de forskellige ting der kan gøres for at aflede de store regnmængder lokalt. Løsningerne kan være f.eks. faskiner, regnvandstønder, en sænkning i plænen, der midlertidigt opsamler regnvandet. Det blev understreget at haverejerne i stadig højere grad må tænke på regnvandet, når haven anlægges og det er de mange små fikse muligheder, der kan reducere de alvorlige ulemper ved de voksende regnmængder.

Gå til toppen

Sensommerudflugt  

Sensommerudflugt, søndag d. 26.sep. 2010

Temaet for arrangementet er ’genbrug af affald’. Det lyder måske ikke så spændende som sidste års besøg på gartnerier, men vi lover, at det bliver både spændende og inspirerende.

Vi mødes enten på Fredensborg station kl. 09.00 eller ved Borgervængets Genbrugsstation, Borgervænget 29, Kbh.Ø, kl. 10.00. OBS: Vi parkerer alle på Kildegårdsskolens lærerparkeringsplads lige overfor.

Borgervængets Genbrugsstation er Københavns - og formentlig Danmarks nyeste genbrugsstation. Genanvendelsesandelen for det indgåede affald er ca. 85 %, hvilket er absolut rekord!

 Der er brugt alternativ energi til opvarmning af personalebygningen - jordvarme, solvarme, solceller. Der er belysning af pladsen med LED-armaturer og er i øvrigt anvendt teknologi til at komprimere affaldet, så antallet af transporter bliver mindst muligt.

Efter en fremvisning af denne helt moderne genbrugsplads går turen samlet til Dannebrogsgade på Vesterbro (indkørsel fra Istedgade), hvor vi skal kigge på et forsøg på at aflede regnen på tagene uden at belaste kloakken Og vi slentrer en tur på Skydebanen – et dejligt åndehul i det tidligere mørke Vesterbro.

Vi kører herefter samlet videre til Halmtorvet 19, hvor vi spiser sammen på den økologiske restaurant BioMio (tlf.33312000). OBS: Der findes en menu på internettet, hvis du ønsker at forberede dit menuvalg.

Kl. 14.00 kører vi videre til Amagerforbrændingen, Kraftværksvej 31, Kbh.S.

Amagerforbrænding er Danmarks næststørste forbrændingsanlæg - og har netop haft 40 års jubilæum. I anlæggets levetid er det udbygget og renoveret flere gange, så det i dag fremstår særdeles miljøvenligt og med høj energiudnyttelse. Se evt. www.amfor.dk , hvor der er meget mere at læse om anlægget.

Der er forsøgsanlæg for den nyeste teknik til udnyttelse af energien i den let omsættelige del af affaldet - Renesciense kaldet. Vi får en rundvisning på anlægget der er certificeret for såvel kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, Certificeringen omfatter også alle de 8 genbrugspladser, som Amagerforbrænding driver.

På hjemturen kører vi forbi Det Europæiske Miljøagentur på Kgs. Nytorv, hvor vi kan se endnu et eksempel på en lodret have. Vi regner med at være hjemme kl. 17.30

Vi kører så vidt muligt sammen i bilerne og afregner udgift til kørsel til chaufføren med kr. 30 pr. passager. Middag og drikkevarer betales individuelt i restauranten. Chaufføren vil få kort, kørselsvejledning og tidsplan – og må gerne have en mobiltelefon med.

Tilmelding til Bent Sonne , senest d. 18.9. Bent vil herefter forsøge at koordinere samkørslen.

Vi håber, at vi ses d. 26.september, venlig hilsen

Hans, Finn og Bent

Gå til toppen 

Vores møde med temaet

Brug brændeovnen bedre 

17. november 2010

Naturvejleder Martin Wiberg gav gode råd om brænde – træsorter, brændværdier og stykkernes størrelse, samt hvordan man tørrer og opbevarer brændet.           

Skorstensfejermester Morten Bjørklund fortalte om rigtig brug af brændeovn - hvordan man undgår brand, forgiftning og lignende.

Formanden for skorstensfejerlaugets miljøudvalg Henrik B. Jensen holdt et indlæg, der bekræftede, at brændeovnsfyring er bæredygtigt trods den negative presse om emnet.

Læs mere om hvad vi lærte på mødet :        

Fyring med brænde stiller krav til brugeren på mindst 4 punkter:  

1. Brændets kvalitet – primært at det er tørt.
2. Brændeovnens evne til at omsætte brændets energiindhold til varme
3. Skorstenens kvalitet og funktion
4. Brugerens adfærd – fyrer man rigtigt!

1.      Brændets kvalitet.
Brænde skal være ubehandlet, tørt træ i passende stykker.
Briketter kan anvendes, men bedst i kombination med brænde - og lægges først i ovnen, når et ordentligt glødebål er opbygget.

- Om at købe brænde:

Tørt træ indeholder stort set lige megen brændværdi pr. kilo uanset typen. For at blive tørt skal træ optimalt set først tørre i stabel ude og derefter i brændehus (dvs. med stor luftcirkulation mellem stablerne og gennem væggene). Under sådanne forhold kan en række træsorter blive tørre nok til at brænde vinteren efter skovning. Det gælder primært for løvtræ uden kærne (bøg, ahorn, birk, el) og generelt for nåletræ. Løvtræ med kærne (ask, eg m.fl.) SKAL tørre to somre for at nå ned på et fugtindhold, så man får fuldt udbytte af brændværdien og sikrer sig mod løbesod i skorstenen.  

- Brændets størrelse:

Til optænding er let træ i små stykker (tværsnit) at foretrække i kombination med tungere træ i lidt større stykker. Der skal være nok (dvs. samlet ca. 2 kg ) til at danne et glødebål, som kan antænde de regulære brændestykker hurtigt. Til fyring derefter skal stykkerne ikke være tykkere end en almindelig ølflaske. Mindre stykker brænde antænder hurtigere og nedsætter derfor udledningen af skadelige stoffer via skorstenen. Jo hurtigere brændes antændes, jo mere af brændværdien bliver udnyttet – de stoffer, der er skadelige, når de kommer ud af skorstenen, udgør en ikke uvæsentlig del af brændværdien – og den del er tabt, når de ikke brændes i ovnen. For store stykker brænde antændes for langsomt og giver derfor for stor udledning af skadelige partikler. Varmen presser gasserne ud af brændestykket, men der skal flammer til at sikre, at de brændes af i ovnen og ikke blot bæres ud med røgen.

- Træartens betydning er ikke nær så stor, som mange vil gøre den til. Her er nogle tommelfingerregler:

Løvtræ med brede årringe er bedre end med smalle. Dvs. at stammetræ er bedre en træ fra grenene. Træ med tynd bark er bedre end træ med tyk bark, da barkens energiindhold er meget mindre end veddets. Et tæt stablet palletårn med tørt træ er bedre end et, der er stablet løst. Et helt fyldt palletårn er bedre end et, der ikke er fyldt helt op – forudsat at fugtindholdet er det samme! ’Sekunda’ løvtræ med brede årringe kan være bedre end ’Prima’ løvtræ med smalle årringe. Årringe i løvtræ på 1 cm eller mere signalerer god kvalitet.

2. Brændeovnen  

De fleste køber brændeovnen for stor. Det gør det vanskeligt at holde en behagelig temperatur i rummet, hvor den står. Når ovnen er i gang skal den gerne kunne brænde med fuld luft uden at give mere varme end ønsket – man regulerer varmen med mængden af brænde, der lægges på. En Svanemærket oven udleder betydeligt færre skadelige / uforbrændte stoffer end en uden mærkning. Står ovnen, så man kan forsyne den med udeluft, vil det mindske følsomheden i forhold til vores efterhånden alt for tætte huse med udsugning i både køkken og bad. Kold udeluft indeholder relativt mere ilt og giver derfor en bedre og mere stabil forbrænding.

3. Skorstenen.

Skorstenen skal være efterset inden fyringssæsonen. Skorstenen er brændeovnens ’motor’. En tilstoppet skorsten er livsfarlig, da manglende træk medfører kulilte i boligen – præcis som hvis man tænder grillen indendørs, hvilket der hvert år er folk, der dør af. Kontroller om muligt skorstenen ved at holde et spejl ind i renselemmen og se om der er hul igennem. Den hyppigste spærring er allikereder, men andet kan forekomme. En skorsten med Isokærn eller tilsvarende isolering giver bedre træk end en gammeldags, muret skorsten, som kan blive meget fugtig indvendig og derfor skal varmes op i lang tid for at blive så varm, at røgen ikke risikerer at kondensere i skorstenen - det giver løbesod, som igen kan føre til skorstensbrand. Hvis der ikke er træk nok i skorstenen, kan det være nødvendigt at forhøje den, at sætte en top på, som beskytter mod ’nedfaldende vinde’ eller at montere en ’røgsuger’, der reelt blot er en form for ventilator, der sikre at røgen trækkes op af skorstenen.

4. Fyring med træ

Start med optænding med små stykker af det tunge brænde 2 til 3 cm tykt stablet med meget luft imellem. Ovenpå disse en tændblok og over den igen nogle lag af helt tynde optændingspinde. Når tændblokken antændes, vil de tynde pinde fænge meget hurtigt og lave en flammebål øverst i ovnen. Det sikrer at gasserne brændes og altså ikke forurener ved at blive ledt op ad skorstenen. Når de tykkere pinde derefter antændes vil der meget snart være det første glødebål, som man kan lægge almindelige brændestykker ind på, så de antændes hurtigt. Så snart flammerne er døet ud, er det tid til igen at lægge brænde på. Bruger man briketter, er det vigtigt at starte med almindeligt brænde og så lægge briketten ind i glødebålet, da den tænder langsomt og ikke brænder på samme måde som ’rigtigt træ’, men heller ikke på samme måde sender gasser ud, som kan forurene – så længe den altså brænder.  

Forsøg aldrig at ’brænde over’ – altså at fylde ovnen op og så skrue næsten helt ned for lufttilførslen. Det giver en meget stor udledning af gasser, da der ingen flammer er til at brænde dem af. Det er altså også en meget dårlig udnyttelse af brændværdien i træet – og giver tillige stor risiko for løbesod og dermed for tilstopning i røgrør og skorsten. Læg i stedet optændingspinde klar til brug, så det er hurtigt at starte ovnen om morgenen. 

Når man bruger ovnen, og der er blus på, kan man godt skrue ned for lufttilførslen, men ikke så meget, at flammerne skifter farve eller dør helt ud. Der sker altså ikke noget ved at begrænse den stærkt buldrende ild en smule, så længe der er flammer nok til at brænde gasserne.  

Finn Langgaard

Gå til toppen 

Agenda 21 på Endrup skolen  

Ugen før vinterferien holdt Endrup skolen temauge, som handlede om miljøet. Skolen håber på at opnå Grønt Flag som administreres af organisationen Grøn skole – Grønt flag. Alle elever undtagen 9-klasserne var i sving hele ugen med en række emner knyttet til miljø og energi, og torsdag aften var der afslutning, hvor alle børn og forældre mødte op til en stor messe i Endrup hallen.                                                                             

Agenda 21 foreningen var med, dels med nogle foredrag i ugens løb om energi for de større elever og dels med en stand på messen torsdag eftermiddag. Begge dele forløb glimrende. Eleverne var lydhøre og gode til at svare på vores ofte provokerende spørgsmål, og vores store ballon skabte god opmærksomhed omkring hvor meget CO2 vi hver i sær producerer.

 Borgmesteren besøgte os på standen.

På standen havde vi en række aktiviteter: Fang blikket, hvor eleverne kastede med bold mod dåser, og det handlede ikke bare om at ramme men også om altid at samle dåserne op når de er brugt. I et lykkehjul Test din viden kunne man demonstrere om emneugen havde givet bedre viden, og endelig afprøvede vi familiernes viden om kommunernes affaldssystemer. En opgave der desværre demonstrerede, at der fortsat mangler den nødvendige information til borgerne.

Der var kø på standen hele tiden.

 Ugen prægedes af begejstring og saglighed både blandt eleverne og lærerne, og det gav os i foreningen god appetit til at medvirke i lignende arrangementer på andre af kommunens institutioner.

Gå til toppen

Agenda 21-foreningen i Fredensborg Kommune 

Kastanievej 23, Fredensborg

Tel. 48481828

E-mail: formand@agenda21-fredensborg.dk

Bank: Nordea reg.nr. 2415-konto nr. 5909 154 008

Cvr. 32480748

Opdateret 14.02.2011