"Kære Bent Sonne

Tak for din henvendelse, hvor du opfordrer kommunerne til at arbejde sammen om buslinjerne i Nordsjælland. I den forbindelse fremhæver du planerne om Nordkalotpojektet som principielt rigtige.

Nordkalotprojektet der er et tværkommunalt projekt, har opnået bred tilslutning. I Fredensborg Kommune har Miljø- og Teknikudvalget ligeledes drøftet Nordkalotprojektet og besluttet at arbejde videre med planerne.

Projektet tilgodeser pendlertrafikken og derfor har udvalget ønsket en supplerende analyse, som også giver løsninger på andre behov for busbetjeningen ud fra de økonomiske rammer.

Det forventes at en samlet plan for busdriften er klar til politisk behandling omkring årsskiftet."

 1)      Hvordan vil du og dit parti sikre en rigere og mere sammenhængende natur i Fredensborg Kommune? Vi foreslår, at du lader dig inspirere af Naturfredningsforeningens hefte Fremtidens Natur i Fredensborg Kommune. Heftet er tidligere udleveret til Byrådets medlemmer, men kan også hentes på www.dn.dk/fredensborg.

 2)      I Fredensborg Kommune er der bred tilslutning blandt lodsejerne til at være en del af Kongernes Nordsjælland. Vil du og dit parti søge at påvirke jeres repræsentanter i Folketinget til at arbejde for en snarlig virkeliggørelse af nationalparken – og vel at mærke en nationalpark, der inkluderer det åbne land mellem de statsejede arealer, som det oprindeligt blev foreslået?

 3)      Fredensborg Kommune deltager i Naturfredningsforeningens klimakommuneaftale og Elsparefondens  kurveknækkeraftale, der begge indebærer, at kommunen skal reducere sit energiforbrug. Forventer du og dit parti, at kommunen vil være i stand til at opfylde aftalerne, og finder I dem vidtrækkende nok? Vil du være med til at sikre, at kommunen går foran med investering i bæredygtig bygningsrenovering og nybyggeri, og hvordan vil du sikre, at der afsættes de fornødne ressourcer?

 4)      Det kommunale energiforbrug udgør kun en lille del af kommunens samlede energiforbrug. Hvordan vil du og dit parti sikre den fornødne oplysning og opbakning til borgernes indsats for reduktion af CO₂ emissionen?

Referat fra vælgermødet, der havde temaet Natur og Klima 

Interessen var stor for disse aktuelle emner i valgkampen. Salen var fuld - trods blæst og regn - og alle partierne var fint repræsenterede.

 foto: Dennis Jæger

Formændene for de 2 foreninger er tilfredse med forløbet. Niels Hald fra Naturfredningsforeningen siger: Der var tilslutning fra partierne til at yde naturen særlig opmærksomhed. Endnu har vi en smuk, grøn kommune, men fra salen var der mange opfordringer til, at der ikke må ske yderligere indgreb i den resterende natur og opfordringer til at lægge større vægt på ekstensivt landbrug. Hvis ny jord inddrages for at få budgetterne til at hænge sammen, hvad gør kommunen så, når der ikke er mere jord tilbage. De grønne kiler og de sammenhængende naturarealer er højt prioriterede, og der var bred enighed om forbedring og udbygning af stinettet. Politikerne var i princippet enige her. Alligevel tages planerne for Humlebæk syd ikke af bordet. Lars Simonsen (B) slog fast at gennemførelsen nok er blevet udsat, så vi har bedre tid til at tænke os om, men den er ikke droppet.

Der var ivrige diskussioner om de aktuelle problemer med oversvømmelse af Grønholt å og Usserød å. Men det fremgik af diskussionerne, at disse komplekse emner er svære at få fod på, og der blev opfordret til et bedre samarbejde mellem parterne for at nå til acceptable løsninger. Også anvendelsen af Langstrup mose blandt andet til modelflyvning blev igen anfægtet af tilhørerne. Der må findes en anden løsning.

De politiske partier var positive overfor Kongernes Nordsjælland og flere politikere lovede at presse på overfor partifællerne på Christiansborg for, at de oprindelige planer gennemføres i fuldt omfang.

Bent Sonne fra Agenda 21-foreningen var glad for mødets debat om klimaproblemerne. Jeg konstaterede stor enighed mellem partierne om at klimaopgaverne skal prioriteres. Der var positive meldinger om etablering af et klimaudvalg i det nye byråd, om at engagere alle 40.000 borgere gennem en ’stor’ lokal klimakonference, at støtte energirådgivning overfor borgerne, samt at etablere et tættere samarbejde med Naturfrednings- og Agenda 21-foreningerne og andre grønne foreninger.

Der var enighed om at en positiv holdning til energibesparelser skal skabes i en ung alder og at skolerne og institutioner skal medvirke aktivt. Problemerne er dog så alvorlige og akutte, at de nødvendige holdningsændringer primært må være en opgave for familierne. Vi kan ikke vente og satse på, at børnene introducer de ofte meget væsentlige ændringer i hjemmet.

Den kommunale virksomhed skal gå forrest med energibesparelser, og det vil være nødvendigt at tilføre ressourcer og gennemføre betydelige investeringer bl.a. i energirenovering af kommunens mange bygninger. Fra salen blev det fremført at politikerne må være klar til at nedprioritere andre investeringer for at vi gennemføre den nødvendige energipolitik. Den generelle enighed blandt politikerne strakte dog ikke til vindmøllerne. Her savnes nok en grundig analyse af de vejrmæssige forhold samt af de tekniske og miljømæssige ulemper.  

Focus Fredensborg foreslog at kommunen ansætter en fundraiser, da der er mange midler som kan hentes denne vej f.eks. til natur- og energiprojekter. Det Radikale Venstre orienterede om deres udkast til et projekt for en CO2 neutral kommune, hvilket dog ikke gav anledning til større debat.

Agenda 21-foreningens formand sluttede med en opfordring til et udvidet samarbejde såvel mellem partierne som mellem politikerne og borgerne. Miljøproblemerne er akutte og kræve at alle er med. Han forventer at vælgermødet vil være det første af en lang række konstruktive dialoger mellem borgerne og det nye byråd.

Gå til toppen 

Budgetforhandlingerne for 2011

Agenda 21-foreningen har i samarbejde med Naturfredningsforeningen i Fredensborg Kommune i september sendt følgende opfordring til Byrådet:

"Vedr. Budgetforhandlingerne og energibesparelserne.

Vi har dyb respekt for den udfordring, det må være, at få det kommende kommunebudget til at hænge fornuftigt sammen. Det er desværre nærliggende at klemme de bløde og uhåndgribelige krav til fordel for de mere håndfaste. 

Der er heldigvis i disse år en voksende forståelse såvel i byrådet som blandt borgerne for at også vores kommune skal bidrage positivt til at Danmark kan overholde sine internationale formelle/uformelle forpligtelser på dette område.  

Det vil derfor være nødvendigt:  

-         At der afsættes midler til gennemførelse af de nødvendige energitiltag i kommunen, hvis man skal overholde Klimakommune aftalen om en årlig 2%’s reduktion af CO₂ emissionen. Der er allerede identificeret en lang række områder, hvor tilbagebetalingstiden er yderst kort. Vi mener, kommunen også bør interessere sig for langsigtede investeringer, hvor tilbagebetalingstiden er længere men den potentielle besparelse er større.  

-         At kommunen afsætter midler til gennemførelse og koordination af demonstrations-projekter, hvor energibesparende teknologier afprøves og demonstreres for kommunens institutioner, erhvervsliv og borgere. Vejen frem mod en væsentlig reduktion af CO₂ udslippet kræver et vist frirum både til at afprøve forskellige løsninger og til at motivere parterne. Vi finder, at det er altafgørende at opnå bindende aftale fra de involverede til at søge efter besparelser og energieffektiviseringer.  

Vi er overbeviste om, at der er forståelse i byrådet for disse krav og håber at dette afspejles i de kommende budgetter. En udsættelse af vores fælles bestræbelser på at undgå den truende udvikling af miljøet vil være katastrofal for vores fælles fremtid både lokalt og globalt."

Søndag den 12. september blev der indgået budgetforlig for 2011-14 mellem alle partier i Byrådet. Vi konstaterer med glæde, at alle partier langt hen ad vejen har besluttet et budget, som muliggør kommunens formelle/uformelle klima- og energimæssige forpligtigelser.

Sammenfatning af bilag 3 til budgetforliget:

Der etableres to puljer øremærket til aktiviteter indenfor energibesparelser, klimatilpasning og Co2 relaterede initiativer mv. herunder holdningspåvirkende aktiviteter rettet mod borgere og virksomheder.

Kommunen har i 2010 optaget et kortfristet lån på 3,5 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Låneomkostningerne er opgjort til 575.000 kr. årligt frem til 2014 og indgår ikke den her beskrevne Klimapulje.

Se hele klima- og energibudgetforliget her http://www.fredensborg.dk/files/Fredensborg.dk/Filer%20Fredensborg/Okonomi/2011/klimaforlig.doc

Gå til toppen

Årsmøde i Netværk for Lokale Agenda 21 Centre

Onsdag den 6. april 2011 i Restaurant Il Dona, Magstræde 12, København

Deltagere var hovedsageligt medarbejdere fra de vistnok otte københavnske ”Miljøpunkter” (der var ingen deltagerliste), miljøcentrene i Albertslund, Gladsaxe og Høje Tåstrup, Energitjenesten i Køge, fra en enkelt Agendaforening, nemlig den i Fredensborg, samt enkelte andre.

Efter velkomst ved Povl Markussen fra Albertslund og en ultrakort præsentation af de enkelte deltagere, var der indlæg fra de to indbudte folketingsmedlemmer, Mette Gjerskov (A) og Sten Gade (F).

Mette Gjerskov talte om forsinkede vandplaner, nedskåret tilsyn med naturen, problemer med grundvandet. Hvis regeringsmagten skifter, vil A satse på 3500 ha mere natur og 5000 ha mere skov om året. Grønne byer med færre tætklippede græsplæner og mere bynatur. Foreslog, at folketinget nedsætter en naturøkonomisk kommission.   

Sten Gade fortalte, at vækst og miljø ikke er modsætninger. Biogas, vindmøller, solvarrme etc. Flere miljøkrav fra staten vil fremme ”nicheindustri”. Bompenge ved indkørsel til København.  

Den efterfølgende diskussion koncentrerede sig om de kraftige nedskæringer, som de københavnske miljøpunkter var blevet udsat for samtidig med, at de – så vidt jeg forstod – var blevet lagt ind under lokalrådene. Fire af miljøpunkterne skulle lukkes, og der var besparelser for de overlevende. Der er A + F flertal i borgerrepræsentationen, og mange fandt en modsætning mellem de mange løfter fra Gjerskov og Gade, og så den københavnske virkelighed.  

Kommune og folketing er jo ikke det samme, og Gerskov og Gade mente, at nedskæringerne bl.a. kunne bunde i, at miljøpunkterne og Agenda-bevægelsen i det hele taget måske sad fast i 80-tænkning. Tænk nyt, sæt Agenda-bevægelsen ind i en moderne dagsorden, hvori indgår bl.a. vækst. Få gennemført en (uafhængig?) evaluering af Agenda-arbejdet.  

Der var dog også positive erfaringer fra mødedeltagerne. Specielt hæftede jeg mig ved en konsulent, der oplyste, at der efter hendes erfaring var stor forståelse blandt beboerne i de almennyttige boliger for energirenoveringer. Og en somalisk medarbejder ved et projekt på Amager, som jeg talte med under frokosten, havde stor succes med at uddanne og udsende ”miljøambassadører” til kvarterets indvandrerfamilier.

Efter frokost besøgte vi Miljøpunkt Indre By / Christianshavn, der har adresse på Rådhuspladsen (eller i det mindste på den lille plads, hvor lurblæserne står). Uden for, og altså lige neden for lurblæserne, var der installeret en ”lommepark”, bestående af en ellipseformet bred bænk, ca. 5 meter på længste led, og inden for bænken en stor krukke beplantet med grønkål, en endnu større krukke med et oliventræ samt et cirkelformet udsnit af et grønt tag. Efter sigende er lommeparken meget benyttet.  

Tilbage på Il Dona præsenterede de forskellige miljøpunkter m.v. sig selv, og jeg fortalte om Agenda-foreningen i Fredensborg. Præsentationerne var lidt indforståede, da alle jo kendte alle. Jeg noterede bl.a. at Vesterbro fik skolebørn til at hjælpe til med kommunens træplantninger, at Gladsaxe havde uddannet ”klimapiloter”, der stemte dørklokker, og at Albertslund samarbejdede med hjemmehjælperne, fx ved uddeling af perlatorer.  

Mødet sluttede med en beslutning om, at Netværkets medlemmer ikke længere skulle betale kontingent – Poul Markussen mente, at besværet med kontingentopkrævning ikke var pengene værd. Desuden blev det besluttet, at Miljøpunkterne (og måske også centrene) skulle udarbejde et ”reklameskrift”, der bl.a. kunne bruges i forbindelse med den kommende valgkamp.  

Til sidst: Il Dona er indrettet på 1. sal i et gammelt hus i Magstræde. Velsmagende og spændende italienske retter, overvejende økologiske og vegetabilske (frokosten bestod af smagsprøver), men ikke helt billige.  

 Gå til toppen                                                                                                                                  Niels Hald

PCB i ældre bygninger. 

Pressen har på det seneste igen fokuseret på giftstoffet PCB.  

Det sker denne gang med særlig fokus på indholdet at PCB i tætningen i ældre termoruder, og at der på de færreste genbrugspladser tages særlige forholdsregler for de termovinduer med PCB indhold, der indleveres. Det anslås at være ca. 10% af det samlede antal termovinduer, der er forurenet med PCB.  

At PCB er farligt blev erkendt og fulgt op med et forbud mod åben anvendelse i 1977.

Stoffet findes imidlertid ikke kun i termovin­duer, men i mange bygninger i betydeligt større omfang i fuger rundt om vinduer og døre samt i elementbyggeri. Uanset forbuddet blev der ikke på nogen måde taget højde for, at PCB havde opnået en meget bred anvendelse og derfor fandtes i mange bygninger – af enhver type (boliger, institutio­ner og erhverv). Da stoffet har en meget lang afdampningstid, og der intet er blevet gjort for at fjerne det, har det allerede nået at forurene samfundet i betydeligt omfang. Og denne forurening fortsætter i lang tid endnu, hvis ikke man tager det alvorligt og får fjernet hovedkilden til problemet: Fuger og tætninger.  

I Agenda 21-foreningen er vi overbevist om, at der i kommunen er både boliger og kommunale institutioner, som indeholder PCB. Da kommunen i de kommende år må påregnes at ville renovere kommunale bygninger af energihensyn, vil vi opfordre til, at man tager PCB problemet op og medtager det ved igangsætningen af sådanne arbejder.  

Det er i andre kommuner konstateret, at fjernelse af PCB er særdeles dyrt, men særligt hvis man ikke - inden en renovering sættes i gang - har fået kortlagt problemet og fået taget højde for det ved indhentning af pris for renoveringen.  

Fredensborg kommune praktiserer ’feje for egen dør’ princippet, og det vil være nærliggende, at kommunen først og fremmest kortlægger PCB forekomster i de kommunale bygninger, så dette problem også vurderes ved prioritering af renoveringsopgaverne.  

Som tilsynsmyndighed for de sociale boligselskaber vil vi foreslå, at kommunen opfordrer disse til at undersøge deres boliger for PCB – og til at få fjernet stoffet, hvor det er aktuelt.

Formålet er at nedsætte den fortsatte forurening med stoffet – først og fremmest for at nedsætte påvirkningen af de mennesker, der bruger bygningerne, men også for at begrænse den fremtidige forurening.  

Vi skal endelig foreslå, at der i forbindelse med kommunens udarbejdelse af en strategi for reduktion af CO₂ samtidig formuleres en kommunal politik for lokalisering og sikker bortskaffelse af PCB. Det skal af denne politik bl.a. fremgå hvilke koncentrationer, der nødvendigvis bør fjernes, hvor de væsentligste forekomster kan forventes, hvordan arbejdet kan gennemføres og hvordan affaldet bortskaffes.  

Vi deltager meget gerne i en uddybende debat om emnet i forventning om, at Fredensborg kommune også på dette område vil kunne profilere sig som en ansvarlig, grøn kommune.  

Med venlig hilsen 

Agenda 21 foreningen - marts 2011  

Gå til toppen

Et forslag til Naturstyrelsen Nordsjælland om at forsinke tilløb af regnvand til Esrum sø  

Der er meget fokus på tilbageholdelse af regnvand for at undgå overbelastning af kloaksystemerne ved de kraftige regnfald, men også vandstigningerne i f.eks Esrum sø har jo været en betydelig trussel.  

En af vores medlemmer, der bor nær Grønholt Vang, har sendt os følgende forslag, som vi synes umiddelbart lyder spændende både med hensyn til at regnvand tilbageholdes og at der vil være muligheder for etablering af en rigere natur i området.  

Forslaget går på at etablere en sø i afdeling 390 i Gammel Grønholt Vang / Sørup Hegn. Vi ved ikke helt hvor de to navne skiller i skoven. 

Arealet er i dag bevokset overvejende med rødgran, hvor en mindre del er vindfældet og noget af det er ryddet op, mens andet blot ligger tilbage. 

Søen kan etableres ved at sætte et stigbord ved afløbet i nord enden af den kommende sø - lige syd for Frændesøhus, hvor der er gravet igennem for at kunne afvande arealet, som formentlig tidligere har været en opdæmmet sø for vandmølledrift.

Formålene er: 

• At etablere en lavvandet sø med ynglemulighed for padder mv. og måske at skaffe nattergalen tilbage til området.
• At forsinke afløbet, så belastningen af Esrom sø mindskes ved at give større mulighed for at tilbageholde afstrømningen fra skoven.

Der vil være mulighed for at lave en sti rundt om en evt. kommende sø, men også at etablere krat langs søen, så der bliver mulighed for mere fugleliv end granskoven i dag giver.  

Vi håber forslaget interesserer jer. Vi erkender at søens rumfang er nærmest uendelig lille i forhold til Esrum sø, men den kan vel alligevel have en vis betydning.

Gå til toppen