Forslag
til oprettelse af et Energinetværk og et Energikontor i Fredensborg
Kommune
Baggrund
Danmark har en
klimapolitisk forpligtelse til at reducere CO2 udledningen i perioden
2008-2012 med 21% i forhold til 1990. Fortsætter vi, som det går i øjeblikket,
vil Danmark have en manko på 10-15 mio. tons CO2 med udgangen af 2012.
Fredensborg Kommune har indset situationens alvor og netop indtrådt i
en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune.
Med aftalen forpligter kommunen sig til en årlig reduktion på 2 % for
samtlige kommunens områder. Vi anslår at den kommunale virksomheds
forbrug af fossilt brændstof udgør ca. 10 % af forbruget i hele
kommunen. Klimakommuneaftalens reduktion på 2 % er en god begyndelse,
men vil altså kun udgøre 2 promille årligt af det samlede forbrug.
Der er meget langt til de 20 % på 3-4 år som er landets og dermed vel
også kommunens forpligtelse.
Den
store reduktion af forbruget af fossilt brændstof må hentes hos
borgerne. Transportens og boligernes forbrug udgør tilsammen ca. 70 %
af det samlede energiforbrug og her er det jo langt hen af vejen
borgerne, der bestemmer. At ændre transportformer og renovere boliger
vil kræve en kraftig motivering, hvis vi ikke skal vente på politiske
tvangsindgreb.
Grønt
Råd repræsenterer p.t. 11 foreninger, der er udvalgt på grundlag af
deres interesse for natur og miljø og foreningerne har anslået ca.
2000 medlemmer tilsammen. Det vil sige, at de 11 foreninger gennem deres
medlemsskare må være et effektivt organ til at motivere den samlede
kommunes befolkning til de nødvendige holdningsændringer og
aktiviteter.
Inspiration
fra Samsø
D. 2-3.
maj-09 deltog en gruppe af repræsentanter for DN, DOF,
Landboforeningen, Byrådet og Agenda 21 foreningen i en ekskursion til
Samsø for at få inspiration til, hvordan vi kan skabe interesse blandt
kommunens borgere for en aktiv medvirken til løsning af energikrisen.
Ekskursionen
var meget inspirerende og var et glimrende grundlag for en efterfølgende
diskussion blandt deltagerne, som resulterede i nærværende forslag.
Samsøs
initiativ til at blive VEØ (Vedvarende Energi Ø) for 10 år siden var
primært begrundet af et udtalt behov for at sikre det lille samfunds
overlevelse, og energiprojekterne havde således udover at skabe
alternativ energi også som mål at skabe beskæftigelse, medansvar og
sammenhold. Vi fik et godt indtryk af, at disse mål var opnået.
Fredensborgs kommune har ikke de samme udfordringer til overlevelse, men
tidens nu klart erkendte mål for en nødvendig reduktion af
energiforbruget vil, hvis de skal holdes, i høj grad kræve lignende
krav om medansvar, engagement og
sammenhold blandt kommunens borgere. Samsøs erfaringer omkring
involvering af borgerne er således særdeles relevante for Fredensborg.
Det er erfaringen på Samsø – og også i andre kommuner at det er
altafgørende for en succes, at der etableres en permanent organisation
til at trække læsset, og at denne funktion ikke er topstyret men
borgerstyret.
Vort
forslag
Energiforbruget
til boliger og transport er to næsten lige store poster, men det er
vores opfattelse at mulighederne for en væsentlig ændring af
energiforbruget indenfor boligområdet er væsentlig lettere opnået end
på transportområdet. Planerne for fortsat opstramning af
bygningsreglementet sikrer, at nye boliger lever op til meget
restriktive energirammer, så det primære mål for vores indsats må være
den eksisterende boligmasse.
Vi
foreslår, at der etableres en forening – Energinetværket - af de grønne
foreninger, og at denne forening opretter et fast bemandet Energikontor.
Energikontorets ledes af en bestyrelse (et koordineringsudvalg), der ved
et årsmøde vælges af Energinetværkets medlemmer. Desuden indgår en
udpeget repræsentant for kommunens forvaltning i bestyrelsen.
Vi forestiller os, at kommunen yder støtte til lønninger til en
fuldtidsansat byggekompetent rådgiver (arkitekt, ingeniør eller lign)
samt til etablering af et kontor uden for rådhuset (f.eks. en stationsnær
placering i et af bysamfundene). Vi vil i forbindelse med etableringen
i samarbejde med kommunen undersøge mulighederne for ekstern projektstøtte.
Brugernes betaling for rådgivningsydelserne skal overvejes nærmere.
Foruden
at Kommunen er repræsenteret i energikontorets bestyrelse skal kontoret
have reference til et nærmere udpeget kommunalt udvalg, for at sikre en
smidig, løbende informationsgang mellem kontoret og kommunen.
Energikontorets formål er, at motivere de mange forskellige
borgergrupperinger til energi-aktiviteter, opsamle en videnbank,
formidle ideer, koordinere projekter, sikre samarbejde med kommunen og
sikre synlighed for alle parter af de igangsatte tiltag og resultater. Og
energikontoret skal være det lokale sted, hvor man som almindelig
borger henvender sig med spørgsmål og søger uvildig vejledning.
Energikontoret skal evt. kunne tiltrække forskere
for gennemførelse af eksternt fondede energiprojekter, således at der
sikres en god adgang til nyeste viden og kontakt til relevante
forsknings- og informationsnetværk.
Energikontoret skal ligeledes etablere relationer
til håndværksvirksomheder og faglige parter, der som partnere er
villige til at medvirke i rådgivning/undervisning af håndværkere og
borgere.
Indsatsmuligheder
Det
er vigtigt at slå fast, at Energinetværket ikke selv er den udførende
part for forskellige energiprojekter. Projekterne skal for at sikre størst
mulig borgerengagement normalt være initieret af og placeret i de
enkelte foreninger med udgangspunkt i disses specielle interesseområder,
og alene være koordineret af netværkets bestyrelsen og energikontoret
Vi har for anskueligheden skyld listet en række indsatsmuligheder:
- Aktivering
og uddannelse af håndværkerne (evt. gennem deres sammenslutninger)
til at være ambassadører for energirenovering, og til at medvirke
i en aktiv informationstjeneste (gode
erfaringer fra Samsø bl.a. med smedemestrene)
- Samarbejde
med boligforeninger om planer for energirenovering
- Aktivering
af grundejerforeninger
- Aktivering
af landsbyråd
- Aktivering
af enkelte boligafsnit/veje, hvor beboerne vil have glæde af en
udbygget lokalkontakt og et større sammenhold
- Udbygning
af fjernvarmemulighederne enten gennem Nordforbrænding eller små
lokale fjernvarmeværker baseret på halm/flis/solvarme (også her
kan vi hente erfaringer fra Samsøs
små og forskellige fjernvarmeanlæg)
- Husstandsmøller
Synlighed af indsatsen er meget vigtig, og vi har talt om:
- Demonstrationsprojekter,
hvor ejerne er villige til fremvisning.
- Mærkning
af renoverede boliger for herved at gøre borgernes indsats synlig
- Faciliteter
som Samsøs Energi-akademi, hvor gæste-præsentationer, forskning
og informationsarbejde kan koncentreres.
- Opbygning
af indikatorer, der dokumenterer resultaterne
Sammenfatning
Det
er gruppens klare opfattelse at de ønskede mål for reduktion af
energiforbruget forudsætter et konstruktivt samspil mellem kommune og
borgere i en organisationsform som den foreslåede. Vi er dog
naturligvis meget lydhøre for justeringer der tilgodeser alle
involverede parters erfaringer, økonomiske incitamenter, miljømæssige
gevinster, osv.
Vi
er klar over at forslaget umiddelbart er en udgift men med det
forventede engagement af en stor del af kommunens borgere vil disse
penge være godt givet ud.
Og
et sidste ord: Det haster med at komme i gang !
|
Notat
fra møde d. 27.8.09 med Energitjenesten Sjælland i Køge
Deltagere:
Tommy B. Olsen,
leder af Energitjenesten
Birgitte Garde,
Søren Hansen,
Bent Sonne fra arbejdsgruppen
Mødet
var blevet til på gruppens initiativ og havde som formål at få
inspiration og gode råd fra et etableret energicenter.
Nedenstående er en sammenfatning af noter fra mødet suppleret
med data fra forskellige hjemmesider.
Om
Energitjenesten i Køge
Oprindeligt
20 centre over hele landet med én eller 2 personer hvert sted,
men der er gennemført en centralisering til i alt 10 centre for
herved med flere medarbejdere at kunne skabe mulighed for
specialisering af medarbejderne i stedet for hver enkelt skal
kunne alt. De 10
centre svarer til regionerne + Storkøbenhavn. Samsø, Ærø og
Bornholm er et Ø-center. Kontoret i Køge dækker også øvrige
Sjælland.
Det
er bemærkelsesværdigt at Nordsjælland i betragtning af
befolkningstætheden her alene er repræsenteret gennem 1 mand i
Hundested med nogen støtte fra Køge.
Se www.energitjenesten.dk
for gode informationer.
Se også
hjemmesiden Grønt
hus om Energicentret i Køge.
Der
er ca. 15 mand i centeret i Køge og opgaverne fordeler sig på
Energirådgivning, Agenda 21 arbejde og Projekter for kommunen.
Energitjenesten er principielt en selvejende institution under
kommunen, med en bestyrelse bestående af
2 fra kommunen, 4
repræsentanter fra NGO’er og
3 brugerrepræsentanter.
Tjenesten er totalt frigjort fra den kommunale myndighed.
Vi
giver gode råd og vejledning om materialevalg til byggeriet.
Ideer
og gode råd
som gruppen opsamlede på mødet:
Vores
idé med en enkelt mand på et energikontor er vanskelig at få
til at virke. Det har været prøvet med de grønne guider i
kommunerne med begrænset held. Han vil være styret af mange
arbejdsgivere, der forventer at han er ressourcen. Hvis det skal
virke skal foreningerne i vores netværk selv levere
arbejdskraft. Evt.
kunne man samle flere personer i energikontoret. F.eks. kunne
kommunens energikonsulent, konsulent fra boligforeninger også
sidde her, således at der en faglig vekselvirkning. Handleplaner
for boligforeninger fungerer bedst, hvis boligforeninger og
kommuner arbejder sammen med en energikonsulent.
Køge ville også
kunne levere en mand til dette kontor.
Vi
kunne evt. overveje en opstart, hvor man kan booke en tid på
biblioteket til samtale med en energivejleder fra
Energitjenesten for Sjælland, hvor vi formidler kontakten.
For
at dække energitjenestens rådgiveransvar har man tegnet en
ansvarsforsikring.
Det
er næppe muligt at få offentlig støtte til driftsopgaver (ud
over en kommunal støtte).
Boligbesøg
er en betalt tjeneste – rådgivning. Boligbesøget omfatter en
helhedsvurdering af boligen og beboernes energivaner. Beboerne får
ikke en egentlig rapport men dog et notat om resultatet og en
anbefalet prioritering (rækkefølge af indsatsområderne).
Rådgivning
af håndværkere – Køge kører pt. et projekt med Teknologisk
Institut m.fl. for opstart af et breddekursus for håndværkere.
Fremme
netværk af håndværkere (både inden for samme branche og
mellem forskellige brancher), der trækker på hinandens
kompetencer. Se i øvrigt information om håndværkernes
energiforum på http://www.energitjenesten.dk.
Fløng
arbejder med etablering af hjemmeside: www.klimaforening.dk
der skal give foreninger værktøjer til energianalyser. Der er
også et sekretariat, der kan støtte.
Elsparefondens
hjemmeside: http://www.minbolig.dk
er også velegnet.
Grønne
diplomer:
Anne
Thormann i Køge er landsdækkende koordinator for udarbejdelse
af Grønne diplomer som benyttes i hele landet. Der findes i dag
diplomer for:
Grønne
butikker, Grønne kiosker,
Boligforeninger,
Saloner,
Kirker og Institutioner
(under udarbejdelse)
Modtagerne forpligter sig årligt til et antal indsatsområder
på
drift og indretning (ikke
vare-udvalg),
som man er blevet enige om.
Typisk
koster det 5.000 første år og herefter 2000,- pr år. Visse
steder betaler kommunerne, og de skulle gerne være med i
samarbejdet. Diplomerne findes på Køges hjemmeside.
Der
er nu 26 grønne butikker i Køge
Opgaver
overfor kommunen
Vi
blev gjort opmærksom på, at Energitjenesten samarbejder med en
række kommuner i en ERFA gruppe vedrørende opbygning af en såkaldt
fakta-database, hvor kommunerne kan hente faglig støtte.
Energitjenesten
påtager sig enkelte betalte opgaver for Køge kommune i
konkrete miljøopgaver
Energitjenestens
økonomi
Var
i starten baseret på:
-
1 mio. til opstart af det grønne hus (initiativ fra
kommunedirektør og udvalgsformand)
- 200.000.- fra hvert af de fire forsyningsområder, som jo
allerede har en pligt til vejledning om besparelser
-
Fjernvarmeforsyningen
Den
aktuelle økonomi skabes gennem konsulentydelserne til borgere,
virksomheder og kommunen.
Klummer
i lokalpressen:
Vi
kommer på Køges mailliste, hvor vi vil få de klummer som de
ugentligt sender til lokalpressen – og dem må vi gerne bruge
her.
Idé
om synlighed
For at fremme synligheden af energirenoveringer kunne man
overveje at etablere et slags netværk af boligejere, der har
foretaget større renoveringsopgaver:
Håndværkeren udleverer en smiley hvis kunden er tilfreds med løsningen.
Den placeres på huset. Og giver synlighed for at borgene kan trække
på hinandens erfaringer, samt en positiv afsmitning for
energirenovering.
28.8.09/
Bent Sonne |
|
Gå
til toppen
|
Ældrehaver
| Baggrund og
principper for Ældrehaverne |
Agenda 21’s Ældrehaver i Fredensborg
Mange ældre flytter fra deres villaer eller landejendomme
og til mindre boliger ofte uden have. På den baggrund etableres
Ældrehaverne med det formål, at give ældre borgere mulighed
for at dyrke en lille have for herigennem at have glæde ved
udbyttet, den gode motion og et godt samvær med ligestillede.
Ældrehaverne er placeret umiddelbart syd for Lystholm
Plejecenter. Bus 733E har stoppested ved Plejecenteret. Haverne
er ca.
20 m2
, og er afmærket med snore. Der er i alt plads til ca. 20
haver. Der betales inden sæsonstart et årligt kontingent på
200,- kr. Tilmelding enten ved brev eller e-mail skal ske til
Bente
Sonne
, Kastanievej 23, 3480 Fredensborg, e-mail:
formand@agenda21-fredensborg.dk
. Tidspunkt for tilmelding vil blive annonceret. Sæsonen
strækker sig fra april til oktober. Der er fast ugentlig
havedag: onsdag, kl. 10-12.
Deltagerne må dog meget gerne tage en tørn udenfor den
faste havedag, men dette skal dog helst ikke erstatte deltagelse
på den faste havedag. Bemærk, at der ikke vil være adgang til
redskaberne uden for havedagen. Der vil på havedagen være
diverse redskaber til rådighed. Man må gerne medbringe egne
redskaber.
Sæsonen indledes med et planlægningsmøde hvor deltagerne
arbejder med at planlægge deres have.
Agenda 21-foreningen har nedsat en have-gruppe som har
ansvar for, at deltagerne får en god oplevelse af ældrehaverne,
og at de nødvendige regler overholdes. Der vil være mindst 1
person med godt havekendskab fra Agenda 21 til stede på den
ugentlige mødedag.
Der er visse regler for vores lån af jorden, som må
overholdes:
- Der
må kun dyrkes 1-årige grøntsager og blomster
- Der
må ikke være høje hegn eller høje beplantninger
- Der
må i sæsonen kun gødes efter aftale med havegruppen
- Der
må ikke bruges sprøjtemidler
- Man
forpligter sig til at holde haven hele sæsonen
Frø købes og medbringes af hver enkelt, idet havegruppen
dog sørger for fællesindkøb af kartofler, løg, porrer og
andet, der med fordel kan købes i store mængder.
Vi har tilladelse til at benytte toiletterne på
Plejecenteret, og der er mulighed for at købe varm mad i
cafeen.
Agenda 21- foreningen er ikke ansvarlig for skader opstået
i forbindelse med haveaktiviteterne.
Havegruppens medlemmer pr. februar 2009:
Birte
48476299
Karen
48482048
Anni
49191656
Bente
48481828
|
| Sommer
2010 |
Haverne der
blev startet i foråret 2009 har nu i to år været en succes. Mange
gode grøntsager er blevet dyrket, og der er et dejligt
samvær mellem deltagerne.
Alle 12 haver
er i brug og vedligeholdes med stort engagement.
Arealet vi
benyttede i 2009 er tilsået med grøntgødning og haverne i
2010 er anlagt og klargjort på et nyt område.
Vi annoncerer
i sensommeren en "åben have" dag, hvor alle er
velkomne. Men lige nu står haverne så flot, så I burde komme
forbi og se dem. Vi er i haverne hver onsdag mellem 10 og 12. |
|
Der luges grundigt i
ældrehaverne. |
|
Åben
have
sept.
2010 |
Det
er ved at være slut på havesæsonen, og vores havegruppe der
styrer ældrehave-projektet ve Lystholm i Fredensborg inviterede
alle interesserede til Åben have d. 8. september. Haverne har
stået utroligt flot i år og afgrøderne har været langt over
forventning, så det var en række stolte haveejere, der kunne
vise de mange gæster rundt.
Og foruden
smagsprøver på produkterne, blev der under en blå
septemberhimmel serveret dejlig kaffe og en masse hjemmebag.
|
|
Ny
placering af ældrehaverne |
Ældrehaverne
og udvidelsen af Lystholm Plejecenter 4.9.10
Der
planlægges nu en udvidelse af Lystholm på det område, som vi
har lånt til ældrehaverne. Tidspunkt og den præcise placering
er ikke endnu fastlagt, men det er pt. usikkert om vi kan få
forlænget vores 2-årige aftale med eet år yderligere. Vi må
regne med at planerne først vil være fastlagt i løbet i foråret.
Vi
har tidligere talt med personer, der er involveret i planlægningen,
om at det ville være en god idé om man indarbejdede plads til
en ældrehave i den nye havearkitektur, således at vi fortsat
kunne bidrage med lidt liv på stedet.
Vi
er blevet gjort opmærksom på, at et kommende byggeri vil
beslaglægge den omkringliggende jord til byggepladsaktiviteter,
så der kan næppe ligge aktive haver der, mens der bygges. Det
kunne derfor se ud til at vi må se os om efter jord et andet
sted.
Formanden
Bent
Sonne
har anmodet om foretræde for Social og sundhedsudvalget. Her
vil han fortælle om det positive forløb og planerne for en
fortsættelse med en mulig fordobling af antal haver fra 13 til
26. Det bliver formodentlig d. 9.11 kl. 17.00. |
|
Foretræde
for Social- og sundhedsudval-
get d. 9.11.10
|
Formanden
Bent Sonne fremlagde nedenstående på Udvalgets møde:
For 2 år siden søgte Agenda 21-foreningen
socialforvaltningen om tilskud under ordningen Frivilligt socialt arbejde til at etablere en række ældrehaver på
brakmarken ved siden af Lystholm plejecenter. Vi fik i 2 omgange
20.000.- og hermed var det muligt at etablere haverne med et
redskabsskur, de nødvendige redskaber og at få marken pløjet
et par gange og gødet.
Som det sikkert fremgår af det udleverede billedark blev
projektet en succes. Alle de 13 haver á hver
20 kvadratmeter
blev taget i brug. Jorden er nu helt fin, og udbyttet af grønt
og blomster imponerende.
Agenda 21-foreningen har en arbejdsgruppe på 4 engagerede
medlemmer, der har ansvar for projektet. Vi har udarbejdet nogle
regler for haverne, bl.a.:
-
Fast
mødetidspunkt – så alle normalt er til stede samtidig –
hvilket er lykkedes fint
-
Man
skal holde sin have – og det opfyldes 100 %
-
Der
tilstræbes økologisk drift - i minimum uden kunstgødning og
sprøjtegifte
-
Vi
er der ikke blot for udbyttet, men også for at have det rart
sammen
Vi har sammen med den aktivitetsansvarlige på centret forsøgt
at involvere beboerne (de havde således en have det første år),
men desværre er de ikke friske nok til at få udbytte af det. I
stedet har nogle af vores deltagere været flinke til at komme
med blomster fra haverne, og vi har et godt forhold til
centerets personale og ledelse. Vi mener også at det er
attraktivt for centeret at vi bidrager med lidt liv uden for
vinduerne. Vi er glade for at have adgang til cafeteria og
toiletter.
Men anledningen til at jeg er kommet er for at gøre opmærksom
på at vores aftale med kommunen, der er 2-årig, næppe vil
blive forlænget, på grund af planer om at centeret udvides med
en ny fløj, der skal ligge på ’vores’ opdyrkede jord. Det
må vi selvfølgelig vige for, men vi så meget gerne, at vi
fortsat kunne have vores haver placeret ved centret.
Vi har foreslået, at der i den områdeplan, som udarbejdes
i forbindelse med nybygningen, indarbejdes et område til ældrehaver.
Men da en byggeplads kræver en del plads omkring selve det
bebyggede areal må det bevirke, at vi ikke kan have haver i det
år, hvor byggeriet finder sted. Så allerhelst ser vi derfor følgende
løsning:
-
Antager
vi at byggeriet ikke igangsættes før efter oktober 2011, kan
vi have de nuværende haver endnu et år – og vi vil benytte
det samlede areal, som vi disponere over, således at der kan være
op til 20 deltagere.
-
Vi
får i starten af 2011 udpeget et tilsvarende nyt areal med
adgang til vand og redskabsskur ved Lystholm. Arealet klargøres
i løbet af 2011.
-
Vi
forlader de nuværende haver okt. 2011 og starter de nye i april
2012.
Men det kan være at kommunen har en endnu bedre løsning?
Jeg vil derfor afslutningsvis bede om at denne lille
udfordring bliver taget med i planlægningen således at vi
helst ubrudt kan fortsætte vores indsats for en god og sund
aktivitet med et socialt indhold for vore ældre borgere. |
Gå
til toppen
Stigruppen
| Stigruppens
mål |
At
medvirke til at Fredensborg Kommune etablerer og vedligeholder
et veludbygget stinet. Det er
vores opfattelse at:
-
Bæredygtig trafik
bør fremmes, og gang og cykling er de mest ressourcebesparende
former for trafik.
-
Fedmeepidemien er over
os, og motion kan forebygge en hel del af vores livsstils-
sygdomme. Blot en halv times daglig motion er gavnlig, og
mange vil kunne opnå dette ved at gå eller cykle til en
station eller et busstoppested på vej til og fra arbejde.
-
Et paradoks er, at
skolebørn i dag ofte bliver kørt i bil af deres forældre,
fordi de føler sig utrygge ved trafikken.
-
For de fleste ældre
mennesker er moderat motion som gang eller cykling nødvendigt
for optimal livskvalitet.
-
Gode stier fremmer
adgangen til og dermed forståelsen for naturen.
|
|
Forslag til forbedringer af
stinettet i Fredensborg Kommune
|
Fredensborg-området
Nyanlæg:
Der er behov
for etablering af en stiforbindelse mellem Humlebækvej og
Knurrenborg Vang i markskellet mellem matr. 5a og matr. 10u.
Efter den
seneste udbygning af byområdet omkring Lystholms forlængelse
med de nye veje Ravnsbjerggårdsvej og Lillevang er skoven
blevet bynær, og det har øget behovet for en direkte
adgangsvej til skoven for gående og cyklende.
Stien
ud af Grønholt Hegn (Krak 66 B4) forbi Hegnshøj er afbrudt. Og
der er ikke andre mulige udgange mod syd og Karlebo, det er
meget uheldigt. Der bør findes en løsning.
Omlægning af den asfalterede sti ved hallen i Fredensborg, således
at tilkørsel til hal og tennisbaner adskilles fra stiens forløb.
Der er en latent risiko for børn, der benytter stien.
Vedligeholdelse:
Det ville være
fint, om vi kunne få slået brændenælderne (når de vokser
til) på de vigtigste og meget benyttede trampestier i den såkaldte
bypark.
Vi anbefaler, at der etableres et par ekstra affaldskurve langs
stien ved kælkebakken. Vi kan markere dette på et kort.
Der blev for et par år siden anlagt en sti (med spåner) rundt
om Lykkemosen. Den er ved at forsvinde og er meget våd visse
steder. Den bør retableres.
Kirkestien fra Grønholt trinbræt til Stenholts Vang trænger
til at få fjernet de værste mudderhuller.
"Sporet
ved Præstemosen" er nærmest ikke (mere) eksisterende, men
er en smuk tur, hvis man kan finde det. Det burde genåbnes, men
kræver nok velvilje fra lodsejerne. Med
en adgang til Sørup Hegn ville stien være en fin forbindelse.
Mellem
Stenholts Vang og Sørup Hegn er der en privat vej (den ligger,
men er ikke vist, i koordinat G6 på Krak kort 55 Sørup),
men den er desværre spærret ved Grønholtvangen. Her kunne en
stente eller et led være en god ide, idet der i de to
skove er udmærkede stiforløb, som derved kunne komme til at hænge
sammen. Kræver velvilje fra lodsejer.
Humlebæk-området
Vedligeholdelse:
Kirkestien
øst for Kalvehave Kirkeskov er meget smal og hullet. Bør
belægges med grus i ca. 1 m’s bredde.
Stien vest
for jernbanen fra ledvogterhuset til Krogerupvej er meget mudret
4-5 steder, som bør fyldes op med skærver, hvorefter der bør
lægges grus. Disse to stier er en del af et samlet forløb, som
ud over naturnydere og motionister også bruges af mange
pendlere.
Renovering af
asfaltbelægning i tunnellerne under Fredensborgvej samt den ene
under Langebjergvej - herunder opretning af riste. Som det er
nu, giver det et ordentligt bump, når man cykler her (og man
har fart på, da det går ned af bakke til tunnellerne).
Stranden
ved Humlebæk og Sletten er blokeret ved den sydlige ende af
Peder Mads' strand, hvor en massiv mur lukker helt af for videre
færdsel i strandkanten.
Nivå-området
Omlægning:
Stien "bag om" Nivå Center ender i et hul med
cykelstativer og en trappe op mod stationen hvorefter man straks
skal gå ned igen. Når det regner, fyldes hullet med 10 -
15 cm
vand, som blokerer for adgang til trappen. Ideen med hullet har
oprindeligt nok været at møde udgangen fra toget i plan, men
af hensyn til bussen som kører på tværs er dette ikke gennemført.
Vi har konkrete løsningsforslag, hvis det ønskes.
April 2008
Sven
Rosby
|
|
|
| Nyt stikort |
Gode stier fremmer
adgangen til og dermed forståelsen for naturen og Agenda 21's
stigruppe har som et af sine mål haft at bidrage til at få
udgivet et stikort dækkende hele kommunen.
Kommunen har nu udgivet et
meget flot opdateret stikort, som ikke alene viser stier, men
også beskriver adgangen til kommunens naturperler. Kortet kan
hentes på Fredensborg rådhus og på kommunens biblioteker.
Vi håber at borgerne vil
benytte det flittigt.
|
Gå
til toppen |