Agenda 21-foreningen i Fredensborg Kommune

Forside Agenda 21-foreningen Arrangementer og møder Projekter Debat og kommentarer Bliv medlem

                

Foreningen har i øjeblikket faste arbejdsgrupper for følgende:
  
Energinetværk  
Ældrehaver
Stigruppen

 

Ældrehaverne ved Lystholm må flytte.

Der skal være plads til en stor udbygning af Plejecenteret, så vi kan desværre ikke mere låne vores dejlige, velplejede jord.

I stedet har vi midlertidigt lånt jord hos 4H i Søholm. Vi forventer at kunne flytte tilbage til Lystholm, når byggeriet er overstået.

 

Den sidste havedag blev fejret med maner og et bugnende kaffebord.

Gå til toppen

Forslag til oprettelse af et Energinetværk og et Energikontor i Fredensborg Kommune

Baggrund

Danmark har en klimapolitisk forpligtelse til at reducere CO2 udledningen i perioden 2008-2012 med 21% i forhold til 1990. Fortsætter vi, som det går i øjeblikket, vil Danmark have en manko på 10-15 mio. tons CO2 med udgangen af 2012. Fredensborg Kommune har indset situationens alvor og netop indtrådt i en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Med aftalen forpligter kommunen sig til en årlig reduktion på 2 % for samtlige kommunens områder. Vi anslår at den kommunale virksomheds forbrug af fossilt brændstof udgør ca. 10 % af forbruget i hele kommunen. Klimakommuneaftalens reduktion på 2 % er en god begyndelse, men vil altså kun udgøre 2 promille årligt af det samlede forbrug. Der er meget langt til de 20 % på 3-4 år som er landets og dermed vel også kommunens forpligtelse.

Den store reduktion af forbruget af fossilt brændstof må hentes hos borgerne. Transportens og boligernes forbrug udgør tilsammen ca. 70 % af det samlede energiforbrug og her er det jo langt hen af vejen borgerne, der bestemmer. At ændre transportformer og renovere boliger vil kræve en kraftig motivering, hvis vi ikke skal vente på politiske tvangsindgreb.

Grønt Råd repræsenterer p.t. 11 foreninger, der er udvalgt på grundlag af deres interesse for natur og miljø og foreningerne har anslået ca. 2000 medlemmer tilsammen. Det vil sige, at de 11 foreninger gennem deres medlemsskare må være et effektivt organ til at motivere den samlede kommunes befolkning til de nødvendige holdningsændringer og aktiviteter.

Inspiration fra Samsø

D. 2-3. maj-09 deltog en gruppe af repræsentanter for DN, DOF, Landboforeningen, Byrådet og Agenda 21 foreningen i en ekskursion til Samsø for at få inspiration til, hvordan vi kan skabe interesse blandt kommunens borgere for en aktiv medvirken til løsning af energikrisen.

Ekskursionen var meget inspirerende og var et glimrende grundlag for en efterfølgende diskussion blandt deltagerne, som resulterede i nærværende forslag.

Samsøs initiativ til at blive VEØ (Vedvarende Energi Ø) for 10 år siden var primært begrundet af et udtalt behov for at sikre det lille samfunds overlevelse, og energiprojekterne havde således udover at skabe alternativ energi også som mål at skabe beskæftigelse, medansvar og sammenhold. Vi fik et godt indtryk af, at disse mål var opnået.

Fredensborgs kommune har ikke de samme udfordringer til overlevelse, men tidens nu klart erkendte mål for en nødvendig reduktion af energiforbruget vil, hvis de skal holdes, i høj grad kræve lignende krav om medansvar, engagement og sammenhold blandt kommunens borgere. Samsøs erfaringer omkring involvering af borgerne er således særdeles relevante for Fredensborg.

Det er erfaringen på Samsø – og også i andre kommuner at det er altafgørende for en succes, at der etableres en permanent organisation til at trække læsset, og at denne funktion ikke er topstyret men borgerstyret.

Vort forslag

Energiforbruget til boliger og transport er to næsten lige store poster, men det er vores opfattelse at mulighederne for en væsentlig ændring af energiforbruget indenfor boligområdet er væsentlig lettere opnået end på transportområdet. Planerne for fortsat opstramning af bygningsreglementet sikrer, at nye boliger lever op til meget restriktive energirammer, så det primære mål for vores indsats må være den eksisterende boligmasse.

Vi foreslår, at der etableres en forening – Energinetværket - af de grønne foreninger, og at denne forening opretter et fast bemandet Energikontor. Energikontorets ledes af en bestyrelse (et koordineringsudvalg), der ved et årsmøde vælges af Energinetværkets medlemmer. Desuden indgår en udpeget repræsentant for kommunens forvaltning i bestyrelsen.

Vi forestiller os, at kommunen yder støtte til lønninger til en fuldtidsansat byggekompetent rådgiver (arkitekt, ingeniør eller lign) samt til etablering af et kontor uden for rådhuset (f.eks. en stationsnær placering i et af bysamfundene). Vi vil i forbindelse med etableringen i samarbejde med kommunen undersøge mulighederne for ekstern projektstøtte. Brugernes betaling for rådgivningsydelserne skal overvejes nærmere.  

Foruden at Kommunen er repræsenteret i energikontorets bestyrelse skal kontoret have reference til et nærmere udpeget kommunalt udvalg, for at sikre en smidig, løbende informationsgang mellem kontoret og kommunen.

Energikontorets formål er, at motivere de mange forskellige borgergrupperinger til energi-aktiviteter, opsamle en videnbank, formidle ideer, koordinere projekter, sikre samarbejde med kommunen og sikre synlighed for alle parter af de igangsatte tiltag og resultater. Og energikontoret skal være det lokale sted, hvor man som almindelig borger henvender sig med spørgsmål og søger uvildig vejledning.

Energikontoret skal evt. kunne tiltrække forskere for gennemførelse af eksternt fondede energiprojekter, således at der sikres en god adgang til nyeste viden og kontakt til relevante forsknings- og informationsnetværk.

Energikontoret skal ligeledes etablere relationer til håndværksvirksomheder og faglige parter, der som partnere er villige til at medvirke i rådgivning/undervisning af håndværkere og borgere.

Indsatsmuligheder

Det er vigtigt at slå fast, at Energinetværket ikke selv er den udførende part for forskellige energiprojekter. Projekterne skal for at sikre størst mulig borgerengagement normalt være initieret af og placeret i de enkelte foreninger med udgangspunkt i disses specielle interesseområder, og alene være koordineret af netværkets bestyrelsen og energikontoret

Vi har for anskueligheden skyld listet en række indsatsmuligheder:

  • Aktivering og uddannelse af håndværkerne (evt. gennem deres sammenslutninger) til at være ambassadører for energirenovering, og til at medvirke i en aktiv informationstjeneste (gode erfaringer fra Samsø bl.a. med smedemestrene)
  • Samarbejde med boligforeninger om planer for energirenovering
  • Aktivering af grundejerforeninger 
  • Aktivering af landsbyråd
  • Aktivering af enkelte boligafsnit/veje, hvor beboerne vil have glæde af en udbygget lokalkontakt og et større sammenhold
  • Udbygning af fjernvarmemulighederne enten gennem Nordforbrænding eller små lokale fjernvarmeværker baseret på halm/flis/solvarme (også her kan vi hente erfaringer fra Samsøs små og forskellige fjernvarmeanlæg)
  • Husstandsmøller 

Synlighed af indsatsen er meget vigtig, og vi har talt om:  

  • Demonstrationsprojekter, hvor ejerne er villige til fremvisning.
  • Mærkning af renoverede boliger for herved at gøre borgernes indsats synlig
  • Faciliteter som Samsøs Energi-akademi, hvor gæste-præsentationer, forskning og informationsarbejde kan koncentreres.
  • Opbygning af indikatorer, der dokumenterer resultaterne

Sammenfatning

Det er gruppens klare opfattelse at de ønskede mål for reduktion af energiforbruget forudsætter et konstruktivt samspil mellem kommune og borgere i en organisationsform som den foreslåede. Vi er dog naturligvis meget lydhøre for justeringer der tilgodeser alle involverede parters erfaringer, økonomiske incitamenter, miljømæssige gevinster, osv.

Vi er klar over at forslaget umiddelbart er en udgift men med det forventede engagement af en stor del af kommunens borgere vil disse penge være godt givet ud. 

Og et sidste ord:   Det haster med at komme i gang !  

 

Notat fra møde d. 27.8.09 med Energitjenesten Sjælland i Køge

Deltagere: Tommy B. Olsen, leder af Energitjenesten

               Birgitte Garde, Søren Hansen, Bent Sonne fra arbejdsgruppen

Mødet var blevet til på gruppens initiativ og havde som formål at få inspiration og gode råd fra et etableret energicenter. Nedenstående er en sammenfatning af noter fra mødet suppleret med data fra forskellige hjemmesider.

Om Energitjenesten i Køge

Oprindeligt 20 centre over hele landet med én eller 2 personer hvert sted, men der er gennemført en centralisering til i alt 10 centre for herved med flere medarbejdere at kunne skabe mulighed for specialisering af medarbejderne i stedet for hver enkelt skal kunne alt. De 10 centre svarer til regionerne + Storkøbenhavn. Samsø, Ærø og Bornholm er et Ø-center. Kontoret i Køge dækker også øvrige Sjælland.  

Det er bemærkelsesværdigt at Nordsjælland i betragtning af befolkningstætheden her alene er repræsenteret gennem 1 mand i Hundested med nogen støtte fra Køge.

Se www.energitjenesten.dk for gode informationer.  Se også hjemmesiden Grønt hus om Energicentret i Køge.

Der er ca. 15 mand i centeret i Køge og opgaverne fordeler sig på Energirådgivning, Agenda 21 arbejde og Projekter for kommunen. Energitjenesten er principielt en selvejende institution under kommunen, med en bestyrelse bestående af 2 fra kommunen, 4 repræsentanter fra NGO’er og 3 brugerrepræsentanter.

Tjenesten er totalt frigjort fra den kommunale myndighed. Vi giver gode råd og vejledning om materialevalg til byggeriet.

Ideer og gode råd som gruppen opsamlede på mødet:

Vores idé med en enkelt mand på et energikontor er vanskelig at få til at virke. Det har været prøvet med de grønne guider i kommunerne med begrænset held. Han vil være styret af mange arbejdsgivere, der forventer at han er ressourcen. Hvis det skal virke skal foreningerne i vores netværk selv levere arbejdskraft. Evt. kunne man samle flere personer i energikontoret. F.eks. kunne kommunens energikonsulent, konsulent fra boligforeninger også sidde her, således at der en faglig vekselvirkning. Handleplaner for boligforeninger fungerer bedst, hvis boligforeninger og kommuner arbejder sammen med en energikonsulent. Køge ville også kunne levere en mand til dette kontor.  

Vi kunne evt. overveje en opstart, hvor man kan booke en tid på biblioteket til samtale med en energivejleder fra Energitjenesten for Sjælland, hvor vi formidler kontakten.  

For at dække energitjenestens rådgiveransvar har man tegnet en ansvarsforsikring.  

Det er næppe muligt at få offentlig støtte til driftsopgaver (ud over en kommunal støtte).  

Boligbesøg er en betalt tjeneste – rådgivning. Boligbesøget omfatter en helhedsvurdering af boligen og beboernes energivaner. Beboerne får ikke en egentlig rapport men dog et notat om resultatet og en anbefalet prioritering (rækkefølge af indsatsområderne).  

Rådgivning af håndværkere – Køge kører pt. et projekt med Teknologisk Institut m.fl. for opstart af et breddekursus for håndværkere.  

Fremme netværk af håndværkere (både inden for samme branche og mellem forskellige brancher), der trækker på hinandens kompetencer. Se i øvrigt information om håndværkernes energiforum på http://www.energitjenesten.dk.  

Fløng arbejder med etablering af hjemmeside: www.klimaforening.dk der skal give foreninger værktøjer til energianalyser. Der er også et sekretariat, der kan støtte.  

Elsparefondens hjemmeside: http://www.minbolig.dk er også velegnet.

Grønne diplomer:

Anne Thormann i Køge er landsdækkende koordinator for udarbejdelse af Grønne diplomer som benyttes i hele landet. Der findes i dag diplomer for:

Grønne butikker, Grønne kiosker, Boligforeninger, Saloner, Kirker og Institutioner (under udarbejdelse)

Modtagerne forpligter sig årligt til et antal indsatsområder på drift og indretning (ikke vare-udvalg), som man er blevet enige om.

Typisk koster det 5.000 første år og herefter 2000,- pr år. Visse steder betaler kommunerne, og de skulle gerne være med i samarbejdet. Diplomerne findes på Køges hjemmeside.

Der er nu 26 grønne butikker i Køge   

Opgaver overfor kommunen  

Vi blev gjort opmærksom på, at Energitjenesten samarbejder med en række kommuner i en ERFA gruppe vedrørende opbygning af en såkaldt fakta-database, hvor kommunerne kan hente faglig støtte.  

Energitjenesten påtager sig enkelte betalte opgaver for Køge kommune i konkrete miljøopgaver

Energitjenestens økonomi  

Var i starten baseret på:  

- 1 mio. til opstart af det grønne hus (initiativ fra kommunedirektør og udvalgsformand)

- 200.000.- fra hvert af de fire forsyningsområder, som jo allerede har en pligt til vejledning om     besparelser

- Fjernvarmeforsyningen  

Den aktuelle økonomi skabes gennem konsulentydelserne til borgere, virksomheder og kommunen.

Klummer i lokalpressen:  

Vi kommer på Køges mailliste, hvor vi vil få de klummer som de ugentligt sender til lokalpressen – og dem må vi gerne bruge her.  

Idé om synlighed

For at fremme synligheden af energirenoveringer kunne man overveje at etablere et slags netværk af boligejere, der har foretaget større renoveringsopgaver:

Håndværkeren udleverer en smiley hvis kunden er tilfreds med løsningen. Den placeres på huset. Og giver synlighed for at borgene kan trække på hinandens erfaringer, samt en positiv afsmitning for energirenovering.

28.8.09/ Bent Sonne

 

Gå til toppen

 

Ældrehaver

Baggrund og principper for Ældrehaverne

Agenda 21’s Ældrehaver i Fredensborg  

Mange ældre flytter fra deres villaer eller landejendomme og til mindre boliger ofte uden have. På den baggrund etableres Ældrehaverne med det formål, at give ældre borgere mulighed for at dyrke en lille have for herigennem at have glæde ved udbyttet, den gode motion og et godt samvær med ligestillede.   

Ældrehaverne er placeret umiddelbart syd for Lystholm Plejecenter. Bus 733E har stoppested ved Plejecenteret. Haverne er ca. 20 m2 , og er afmærket med snore. Der er i alt plads til ca. 20 haver. Der betales inden sæsonstart et årligt kontingent på 200,- kr. Tilmelding enten ved brev eller e-mail skal ske til Bente Sonne , Kastanievej 23, 3480 Fredensborg, e-mail: formand@agenda21-fredensborg.dk . Tidspunkt for tilmelding vil blive annonceret. Sæsonen strækker sig fra april til oktober. Der er fast ugentlig havedag: onsdag, kl. 10-12.

Deltagerne må dog meget gerne tage en tørn udenfor den faste havedag, men dette skal dog helst ikke erstatte deltagelse på den faste havedag. Bemærk, at der ikke vil være adgang til redskaberne uden for havedagen. Der vil på havedagen være diverse redskaber til rådighed. Man må gerne medbringe egne redskaber.

Sæsonen indledes med et planlægningsmøde hvor deltagerne arbejder med at planlægge deres have.  

Agenda 21-foreningen har nedsat en have-gruppe som har ansvar for, at deltagerne får en god oplevelse af ældrehaverne, og at de nødvendige regler overholdes. Der vil være mindst 1 person med godt havekendskab fra Agenda 21 til stede på den ugentlige mødedag.  

Der er visse regler for vores lån af jorden, som må overholdes:

  • Der må kun dyrkes 1-årige grøntsager og blomster
  • Der må ikke være høje hegn eller høje beplantninger
  • Der må i sæsonen kun gødes efter aftale med havegruppen
  • Der må ikke bruges sprøjtemidler
  • Man forpligter sig til at holde haven hele sæsonen 

Frø købes og medbringes af hver enkelt, idet havegruppen dog sørger for fællesindkøb af kartofler, løg, porrer og andet, der med fordel kan købes i store mængder.  

Vi har tilladelse til at benytte toiletterne på Plejecenteret, og der er mulighed for at købe varm mad i cafeen.

Agenda 21- foreningen er ikke ansvarlig for skader opstået i forbindelse med haveaktiviteterne.  

Havegruppens medlemmer pr. februar 2009:

Birte            48476299

Karen          48482048

Anni            49191656

Bente          48481828

 

Sommer 2010

Haverne der blev startet i foråret 2009 har nu i to år været en succes. Mange gode grøntsager er blevet dyrket, og der er et dejligt samvær mellem deltagerne.

Alle 12 haver er i brug og vedligeholdes med stort engagement.

Arealet vi benyttede i 2009 er tilsået med grøntgødning og haverne i 2010 er anlagt og klargjort på et nyt område.

Vi annoncerer i sensommeren en "åben have" dag, hvor alle er velkomne. Men lige nu står haverne så flot, så I burde komme forbi og se dem. Vi er i haverne hver onsdag mellem 10 og 12. 

Der luges grundigt i ældrehaverne. 

 

Åben have          sept. 2010

 

Det er ved at være slut på havesæsonen, og vores havegruppe der styrer ældrehave-projektet ve Lystholm i Fredensborg inviterede alle interesserede til Åben have d. 8. september. Haverne har stået utroligt flot i år og afgrøderne har været langt over forventning, så det var en række stolte haveejere, der kunne vise de mange gæster rundt.

 

Og foruden smagsprøver på produkterne, blev der under en blå septemberhimmel serveret dejlig kaffe og en masse hjemmebag.

 

 

Ny placering af ældrehaverne

 

Ældrehaverne og udvidelsen af Lystholm Plejecenter 4.9.10  

Der planlægges nu en udvidelse af Lystholm på det område, som vi har lånt til ældrehaverne. Tidspunkt og den præcise placering er ikke endnu fastlagt, men det er pt. usikkert om vi kan få forlænget vores 2-årige aftale med eet år yderligere. Vi må regne med at planerne først vil være fastlagt i løbet i foråret.  

Vi har tidligere talt med personer, der er involveret i planlægningen, om at det ville være en god idé om man indarbejdede plads til en ældrehave i den nye havearkitektur, således at vi fortsat kunne bidrage med lidt liv på stedet. 

Vi er blevet gjort opmærksom på, at et kommende byggeri vil beslaglægge den omkringliggende jord til byggepladsaktiviteter, så der kan næppe ligge aktive haver der, mens der bygges. Det kunne derfor se ud til at vi må se os om efter jord et andet sted.  

Formanden Bent Sonne har anmodet om foretræde for Social og sundhedsudvalget. Her vil han fortælle om det positive forløb og planerne for en fortsættelse med en mulig fordobling af antal haver fra 13 til 26. Det bliver formodentlig d. 9.11 kl. 17.00.

 

Foretræde for Social- og sundhedsudval- get d. 9.11.10  

 

Formanden Bent Sonne fremlagde nedenstående på Udvalgets møde:

For 2 år siden søgte Agenda 21-foreningen socialforvaltningen om tilskud under ordningen Frivilligt socialt arbejde til at etablere en række ældrehaver på brakmarken ved siden af Lystholm plejecenter. Vi fik i 2 omgange 20.000.- og hermed var det muligt at etablere haverne med et redskabsskur, de nødvendige redskaber og at få marken pløjet et par gange og gødet.

Som det sikkert fremgår af det udleverede billedark blev projektet en succes. Alle de 13 haver á hver 20 kvadratmeter blev taget i brug. Jorden er nu helt fin, og udbyttet af grønt og blomster imponerende.

Agenda 21-foreningen har en arbejdsgruppe på 4 engagerede medlemmer, der har ansvar for projektet. Vi har udarbejdet nogle regler for haverne, bl.a.:  

-         Fast mødetidspunkt – så alle normalt er til stede samtidig – hvilket er lykkedes fint

-         Man skal holde sin have – og det opfyldes 100 %

-         Der tilstræbes økologisk drift - i minimum uden kunstgødning og sprøjtegifte

-         Vi er der ikke blot for udbyttet, men også for at have det rart sammen  

Vi har sammen med den aktivitetsansvarlige på centret forsøgt at involvere beboerne (de havde således en have det første år), men desværre er de ikke friske nok til at få udbytte af det. I stedet har nogle af vores deltagere været flinke til at komme med blomster fra haverne, og vi har et godt forhold til centerets personale og ledelse. Vi mener også at det er attraktivt for centeret at vi bidrager med lidt liv uden for vinduerne. Vi er glade for at have adgang til cafeteria og toiletter.

Men anledningen til at jeg er kommet er for at gøre opmærksom på at vores aftale med kommunen, der er 2-årig, næppe vil blive forlænget, på grund af planer om at centeret udvides med en ny fløj, der skal ligge på ’vores’ opdyrkede jord. Det må vi selvfølgelig vige for, men vi så meget gerne, at vi fortsat kunne have vores haver placeret ved centret.  

Vi har foreslået, at der i den områdeplan, som udarbejdes i forbindelse med nybygningen, indarbejdes et område til ældrehaver. Men da en byggeplads kræver en del plads omkring selve det bebyggede areal må det bevirke, at vi ikke kan have haver i det år, hvor byggeriet finder sted. Så allerhelst ser vi derfor følgende løsning:  

-         Antager vi at byggeriet ikke igangsættes før efter oktober 2011, kan vi have de nuværende haver endnu et år – og vi vil benytte det samlede areal, som vi disponere over, således at der kan være op til 20 deltagere.

-         Vi får i starten af 2011 udpeget et tilsvarende nyt areal med adgang til vand og redskabsskur ved Lystholm. Arealet klargøres i løbet af 2011.

-         Vi forlader de nuværende haver okt. 2011 og starter de nye i april 2012.  

Men det kan være at kommunen har en endnu bedre løsning?  

Jeg vil derfor afslutningsvis bede om at denne lille udfordring bliver taget med i planlægningen således at vi helst ubrudt kan fortsætte vores indsats for en god og sund aktivitet med et socialt indhold for vore ældre borgere.

Gå til toppen

Stigruppen

Stigruppens mål 

At medvirke til at Fredensborg Kommune etablerer og vedligeholder et veludbygget      stinet. Det er vores opfattelse at:

 -   Bæredygtig trafik bør fremmes, og gang og cykling er de mest ressourcebesparende former for trafik.

-    Fedmeepidemien er over os, og motion kan forebygge en hel del af vores livsstils- sygdomme. Blot en halv times daglig motion er gavnlig, og mange vil kunne opnå dette ved at gå eller cykle til en station eller et busstoppested på vej til og fra arbejde.

-     Et paradoks er, at skolebørn i dag ofte bliver kørt i bil af deres forældre, fordi de føler sig utrygge ved trafikken.

-     For de fleste ældre mennesker er moderat motion som gang eller cykling nødvendigt for optimal livskvalitet.

-     Gode stier fremmer adgangen til og dermed forståelsen for naturen.

 

Forslag til forbedringer af stinettet i Fredensborg Kommune

 

Fredensborg-området  

Nyanlæg:

Der er behov for etablering af en stiforbindelse mellem Humlebækvej og Knurrenborg Vang i markskellet mellem matr. 5a og matr. 10u.

Efter den seneste udbygning af byområdet omkring Lystholms forlængelse med de nye veje Ravnsbjerggårdsvej og Lillevang er skoven blevet bynær, og det har øget behovet for en direkte adgangsvej til skoven for gående og cyklende.

Stien ud af Grønholt Hegn (Krak 66 B4) forbi Hegnshøj er afbrudt. Og der er ikke andre mulige udgange mod syd og Karlebo, det er meget uheldigt. Der bør findes en løsning.

Omlægning af den asfalterede sti ved hallen i Fredensborg, således at tilkørsel til hal og tennisbaner adskilles fra stiens forløb. Der er en latent risiko for børn, der benytter stien.

Vedligeholdelse:  

Det ville være fint, om vi kunne få slået brændenælderne (når de vokser til) på de vigtigste og meget benyttede trampestier i den såkaldte bypark.

Vi anbefaler, at der etableres et par ekstra affaldskurve langs stien ved kælkebakken. Vi kan markere dette på et kort.

Der blev for et par år siden anlagt en sti (med spåner) rundt om Lykkemosen. Den er ved at forsvinde og er meget våd visse steder. Den bør retableres.

Kirkestien fra Grønholt trinbræt til Stenholts Vang trænger til at få fjernet de værste mudderhuller.

"Sporet ved Præstemosen" er nærmest ikke (mere) eksisterende, men er en smuk tur, hvis man kan finde det. Det burde genåbnes, men kræver nok velvilje fra lodsejerne. Med en adgang til Sørup Hegn ville stien være en fin forbindelse. 

Mellem Stenholts Vang og Sørup Hegn er der en privat vej (den ligger, men er ikke vist, i koordinat G6 på Krak kort 55 Sørup), men den er desværre spærret ved Grønholtvangen. Her kunne en stente eller et led være en god ide, idet der i de to skove er udmærkede stiforløb, som derved kunne komme til at hænge sammen. Kræver velvilje fra lodsejer.

Humlebæk-området  

Vedligeholdelse:

Kirkestien øst for Kalvehave Kirkeskov er meget smal og hullet. Bør belægges med grus i ca. 1 m’s bredde.

Stien vest for jernbanen fra ledvogterhuset til Krogerupvej er meget mudret 4-5 steder, som bør fyldes op med skærver, hvorefter der bør lægges grus. Disse to stier er en del af et samlet forløb, som ud over naturnydere og motionister også bruges af mange pendlere.

Renovering af asfaltbelægning i tunnellerne under Fredensborgvej samt den ene under Langebjergvej - herunder opretning af riste. Som det er nu, giver det et ordentligt bump, når man cykler her (og man har fart på, da det går ned af bakke til tunnellerne).

Stranden ved Humlebæk og Sletten er blokeret ved den sydlige ende af Peder Mads' strand, hvor en massiv mur lukker helt af for videre færdsel i strandkanten.  

Nivå-området

Omlægning:

Stien "bag om" Nivå Center ender i et hul med cykelstativer og en trappe op mod stationen hvorefter man straks skal gå ned igen. Når det regner, fyldes hullet med 10 - 15 cm vand, som blokerer for adgang til trappen. Ideen med hullet har oprindeligt nok været at møde udgangen fra toget i plan, men af hensyn til bussen som kører på tværs er dette ikke gennemført. Vi har konkrete løsningsforslag, hvis det ønskes.

April 2008                                                                       

Sven Rosby

Nyt stikort Gode stier fremmer adgangen til og dermed forståelsen for naturen og Agenda 21's stigruppe har som et af sine mål haft at bidrage til at få udgivet et stikort dækkende hele kommunen. 

Kommunen har nu udgivet et meget flot opdateret stikort, som ikke alene viser stier, men også beskriver adgangen til kommunens naturperler. Kortet kan hentes på Fredensborg rådhus og på kommunens biblioteker.

Vi håber at borgerne vil benytte det flittigt.

Gå til toppen 

Agenda 21-foreningen i Fredensborg Kommune 

Kastanievej 23, Fredensborg

Tel. 48481828

E-mail: formand@agenda21-fredensborg.dk

Bank: Nordea reg.nr. 2415-konto nr. 5909 154 008

Cvr. 32480748

Opdateret 14.02.2011