Notat om de kommunale CO2 besparelser i Fredensborg.
Når kommunen vil nedbringe CO2 udledningen med 75 % i 2030 – og med 100 % i 2040, er der jo kun tale om den tredjedel af udledningen, som er specifik for kommunen – dvs. at man – blandt meget andet – holder borgernes flyrejser ude af regnestykket.
Reelt betyder det, at de resterende to tredjedele af vores udledning overlades til staten. Dvs. at de to diagrammer for hhv. ”den kommunale del” og den totale andel for borgerne i kommunen bør stilles op ved siden af hinanden, så man til fulde forstår, hvad der egentlig er målsætningen, og hvor lidt den reelt omfatter. Den pointe har jeg været længe om at opfatte!
Selv med denne måde at regne på, er de angivne besparelser i sig selv en meget stor opgave for kommunen.
Derfor bør hvert af de mange indsatsområder værdisættes og vurderes i forhold til de reelle muligheder for at opnå de forventede besparelser.
Altså hvad vil det enkelte tiltag maksimalt kunne give i årlig besparelse på CO2 regnskabet, hvad er den realistiske forventning i forhold til det maksimalt opnåelige – og hvad vil udgiften være totalt set og pr. sparet ton.
Kun med en sådan beregning for hver enkelt af de nævnte tiltag, kan man prioritere, så der sættes ind, hvor de største gevinster er – og hvor der er størst udbytte af investeringerne.
Jeg har også haft den opfattelse, at det er fuldstændig urimeligt, at Fredensborg Kommune skal ’hænge på’ den mængde, som pendlerne fra Helsingør udleder ved passage af vores kommune via trafikken på motorvejen og rute 6.
Det forhold bør måske ændres, så det i stedet er pendlernes hjemkommune, som skal medtage denne post i deres regnskab.
Det betyder så til gengæld, at Fredensborg Kommune skal tage ansvar for udledningen fra alle de af kommunens borgere, der pendler til arbejde herfra.
Og da vi har relativt få arbejdspladser i kommunen, bliver dette en stor post i regnskabet, fordi der er ret mange, der pendler fra vores kommune.
Så hvis den gennemkørende trafik på motorvejen tages ud af regnestykket for Fredensborg Kommune, skal vi for god ordens skyld medtage den relativt store udledning, som ’vores’ pendlere udleder på hele deres vej fra kommunen til deres arbejdsplads.
Det giver reelt god mening, at vi selv tager ansvaret for at få flest muligt over i den kollektive trafik – og i den forbindelse gør det, som kommunen kan: Nemlig at sikre tilstrækkelige parkeringsmuligheder til såvel biler som cykler ved stationerne.
Og så skal vi have løst problemet med opladning af el-bilerne, så hver bil ikke optager en ladestander i længere tid end nødvendigt. Den løsning, som man nu stiler i mod, giver en alt for ringe udnyttelse af kapaciteten.
Måske skal den enkelte ladestander have flere tilslutninger, så der kan stå f.eks. 4 biler til opladning ved den samme ladestander.
Den enkelte kunde skal så indtaste det tidspunkt, hvor bilen skal være ladet til f.eks. 80 %, så alle de tilsluttede kan lades pø om pø og alle være klar ved afhentning. Det giver en bedre opladning, spreder belastningen mest muligt og giver en langt bedre udnyttelse af den enkelte ladestander.
Og dermed også mulighed for at lade billigere!
Den 7. marts 2024
Finn Langgaard
Er der et reelt håb for klimaet?
Fredensborg kommune har over en årrække investeret i energitiltag på sine ejendomme – og derved sparet ca. 3.000 tons CO2 årligt.
I 2022 brugte man ca. kr. 3,3 mio. og sparede yderligere ca. 25,5 tons årligt.
I 2023 har man helt ekstraordinært besluttet at bruge godt kr. 22 mio. og regner med at spare ca. 223 tons yderligere årligt.
I Agenda 21 Foreningen er vi glade for alt, der gavner klimaet – og særligt glade for det store beløb, der er sat af til projekter på Endrupskolen, der i mange år har kæmpet for at gøre opmærksom på skolens muligheder for bl.a. at bruge solenergi.
Men! Målsætningen er, at Fredensborg Kommune inden udgangen af 2030 skal spare 86.000 tons CO2 årligt. Der skal altså hvert af de kommende 7 år skæres mere end 12.000 tons af de udledninger, som regnes for udledt fra denne kommune. Prisen pr. sparet ton er pt. ca. kr. 7.000, men vil stige (de første besparelser er jo de billigste) til anslået kr. 100.000 pr. årston sparet CO2. Vi taler altså om årlige udgifter på ca. kr. 120 mio. de næste mange år.
I beregningen er der ikke taget højde for den CO2-mæssige udgift. Det er ikke CO2-mæssigt gratis at gennemføre de projekter, som skal give de ønskede besparelser.
De oplyste besparelser er EFTER gennemførelse af projekterne og skal derfor fratrækkes anlægsarbejdernes udledning af CO2 – afskrevet over en årrække, men INDEN udgangen af 2030.
I den periode vil der være en række store anlægsarbejder, som belaster regnskabet negativt: Det nye Nivå Center med butikker, ca. 100 boliger, skole, svømmehal, idrætshal, udbygget bibliotek mv. vil over de kommende år give CO2 udslip på – forsigtigt anslået – 50.000 tons CO2 i anlægsfasen.
Tilsvarende for det store Format-projekt, der er på vej ved Cirkelhuset og den totale ombygning af den gamle del af Humlebæk Centeret og Kulturstationen. – som vil udlede CO2 ved anlæg og drift.
Efter færdiggørelse vil driften af disse bygninger give CO2 udslip via deres drift – samlet set måske 2.000 tons årligt.
Dertil kommer de øvrige projekter, som opstår rundt om i kommunen og også skal indgå i det CO2-mæsige regnskab.
Og så har staten besluttet at øge biodiversiteten ved at udlægge ca. 1.000 ha. af skovene i kommunen til urørt skov. Det betyder over tid et årligt tab på ca. 8.000 tons CO2, som den ændrede driftsform betyder i mindre opsamling end den dyrkede skov har givet.
Svarende til en ekstra kommunal udgift på årligt ca. kr. 80 mio.
Undskyld mig denne negative vinkel på et stort og vanskeligt emne. Men døm selv!
Er der reelt grund til optimisme?
Dette er ikke en opfordring til at lade stå til, men til at tænke over, hvad vi hver for sig kan gøre.
En tankevækkende historie: En familie på 5 tager på ferietur til Japan. De vil via deres rejse udlede ca. 25 tons CO2, hvilket efterfølgende vil koste samfundet ca. kr. 250.000 for ”gøre skaden god igen”.
Den udledte CO2 fra denne ene rejse svarer rundt regnet til hele den besparelse, som kommunen vil få i 2023 via investering af kr. 3,3 mio. i 2022.
Finn Langgaard
Den 13. marts 2023
Over otte år fra 2023 til 2029 skal kravene til nybyggeriers klimabelastning stille og roligt hæves.
Et bredt flertal i Folketinget har fredag lagt sidste hånd på en aftale, der hæver kravene for, hvor stor en klimapåvirkning nybyggerier må have.
Aftalen indeholder en køreplan for, hvordan partierne bag agter at hæve klimakravene fra 2023 til 2029 stille og roligt.
I første omgang stilles der krav til alle byggerier om at lave en analyse over byggeriets klimapåvirkning over hele dets levetid.
For byggerier over 1000 kvadratmeter bliver der et loft for, hvor meget CO2 byggeriet – set over hele dets levetid – må udlede. Der må udledes det, der svarer til 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år.
Der er også en særlig CO2-klasse, hvor loftet er endnu lavere.
I slutningen af 2023 mødes parterne igen og aftaler, hvor loftet skal være fra 2025. Her vil al nybyggeri være omfattet af kravene.
I aftaleteksten er et loft svarende til 10,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år nævnt som eksempel. Det vil i så fald betyde, at en tredjedel af alle nybyggerier i dag ikke ville leve op til kravene.
Igen i 2025 og i 2027 fastsættes nye krav med virkning to år senere.
I aftaleteksten er der skitseret, at hvis kravet fra 2029 er det, der svarer til 7,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år, så vil ni ud af ti nybyggerier blive mere klimavenlige end i dag.
Brancheforeningen Danske Byggecentre er glad for at have fået en plan for de næste års klimakrav til nybyggerier.
»Vi har fået ny lovgivning, som giver os gode muligheder for at gøre byggebranchen mere bæredygtig,« siger direktør Palle Thomsen i en skriftlig kommentar.
»Og nu skal vi i gang med at løfte den kloge, grønne omstilling. Det ser jeg frem til.«
Køreplanen for klimakravene til nybyggerierne er aftalt mellem regeringen og alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
/ritzau 5. marts 2021/