Fredensborg den 24. oktober 2021
SVAR på
Høring over udkast til bekendtgørelse om affald.
Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til nifol@mim.dk med angivelse af journalnummer 2021-5770 i emnefeltet.
”Kravet om 60 % reel genanvendelse af plastaffaldet Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen sikre, at minimum 60 % af plastaffaldet reelt genanvendes. Kravet er uddybet yderligere i høringsnotatet om affaldsbekendtgørelsen af 9. december 2020, hvor det præciseres, at kravet gælder det indsamlede plastaffald, herunder også plastaffaldets urenheder. Dokumentationen for, at minimum 60 % af det indsamlede plastaffald reelt genanvendes, vil i praksis skulle foretages af indsamlingsvirksomheden/modtageranlægget.”
Mit høringssvar i forhold til kravet om genanvendelse af 60 % af det indsamlede plastaffald:
Som borger omfattet af kravet om udsortering af plast til genanvendelse har jeg en række spørgsmål til ovenstående krav.
Jeg opfatter plastindsamlingen som særdeles svær at forstå.
Der er en række emner af plast, som af de fleste opfattes som plast, men som ikke er ønskede i fraktionen, da de ikke kan genanvendes. Når disse alligevel bliver udsorteret som plast, må de vel høre til den andel, som betegnes som fejlsorteringer sammen med andre materialer, som ikke er plast.
Dertil kommer så etiketter og rester af indhold i emballagerne, som heller ikke er plast.
Jeg forstår forslaget således, at der (efter sortering og rengøring af plasten) fremover vil være krav om genanvendelse af 60 % af den genanvendelsesegnede plast?
Hvordan forestiller man sig i Miljøministeriet, at dette krav kan dokumenteres?
Et behandlingsanlæg kan uden videre (og vil med stor sandsynlighed) regne baglæns – dvs. sortere én gang på de modtagne materialer og regne de ved denne sortering udtagne materialer som værende de 100 %, som kan genanvendes. Også selv om der ved sorteringen kun udtages måske 30 % af den samlet modtagne mængde. Resten er fejlsorteringer, som uden videre kan afsættes til energigenvinding.
De fleste plastsortereanlæg modtager plast fra mange leverandører og fra mange lande (fortrinsvist i EU).
Da indholdet af genanvendelig plast fra de fleste lande er langt højere end i plastaffald fra DK – og de modtagne mængder næppe behandles i adskilte mængder, vil kravet nærmest være illusorisk – og i realiteten blot kræve noget papirarbejde for at dokumentere, at de krævede mængder udsorteres til genanvendelse.
Men den videre dokumentation er endnu vanskeligere, da plastsorteringsanlæggene ikke selv producerer ny plast, men afsætter de udsorterede mængder til plastindustrien – ofte via mellemhandlere, endda i flere led og på verdensmarkedet.
Hvordan forestiller man sig i Miljøministeriet, at der kan fremskaffes pålidelig dokumentation for, at de enkelte partier plast reelt havner i et nyt plastprodukt?
Salg eller afsætning kan jo ske på mange vilkår. De vanskeligst afsættelige dele kan jo sælges til negativ pris – og derefter sælges med overskud som brændsel, hvor det kan erstatte kul, brunkul, naturgas eller andre energikilder. Salg mellem selskaber med samme ejer er rent regnskabsmæssigt også salg.
For mig at se er kravet i bekendtgørelsen uden anden effekt, end at kommunerne og dermed borgerne får en større regning end nødvendigt, fordi man må betale sig til dokumentation, som formentlig er rent fiktiv.
Inden det fremlagte forslag vedtages, vil jeg foreslå, at man fra Københavns Kommune og ARC indhenter alle relevante oplysninger om udgifter og klimabelastning fra systemopbygning, indsamling, sortering og afsætning af den indsamlede plastmængde fra den indsamlingsordning, som nu har kørt i København i 7 – 8 år og dermed burde kunne give nogle pålidelige tal på alle parameter:
Hvad har det krævet at igangsætte ordningen i form af biler, beholdere, administration mmm.?
Hvor store mængder er der i alt indsamlet?
Hvor mange timer bruger en renovationsbil for at indsamle 1 tons i gennemsnit over et år? Gerne fordelt på parcelhuse og etageboliger.
Hvor store mængder er der efter sortering afsat? Og hvor meget heraf er gået til genanvendelse?
Og hvor store mængder er energigenvundet (altså brændt på andre industrielle anlæg) eller brændt (på ARC eller andre forbrændingsanlæg)?
Hvor meget har det kostet – i kroner og i CO2 at etablere og drive sortereanlægget? Totalt og pr. ton behandlet plastaffald?
Hvor store mængder har man dokumenteret genanvendt – og hvad har det kostet (i kroner og i CO2) pr. ton, som reelt er blevet til ny plast?
Alle disse oplysninger burde kunne hentes fra de relevante aktører, som vel ikke kan tænkes at ville andet end det optimale i forhold til genanvendelse af plast fra husholdningsaffaldet.
Jeg har derfor et sidste spørgsmål:
Hvorfor har man ikke allerede indhentet disse oplysninger? Og gjort dem offentlig tilgængelige?
Hvis I finder mig voldsomt irriterende, er jeg fuld af forståelse herfor, men vil alligevel insistere på at få et direkte svar på mine spørgsmål – og helst skrevet så selv jeg kan forstå, hvad svaret egentlig indeholder.
Med venlig hilsen Finn Langgaard
Hillerødvejen 55, 3480 Fredensborg
4848 6442 / 4010 9442 / lar.lang@admin
Ny henteordning for husholdningsaffald?
Bestyrelsen har den 8. juli 2020 sendt en mail med nedenstående tekst og med en vedhæftet fil med spørgsmål som bør besvares før beslutning om etablering af nye ordninger til hentning af husholdningsaffald, fil borgmestre og relevante byrådsmedlemmer i de 4 samarbejdende kommuner i Norfors regi:
Til jer, der til efteråret skal beslutte, om der skal etableres nye henteordninger for husholdningsaffald.
I Agenda 21 foreningen for Fredensborg Kommune går vi naturligvis ind for affaldssortering, men der skal være sund fornuft (bæredygtighed) i de ordninger, som etableres.
Vi er i foreningen meget i tvivl om, hvorvidt der reelt er bæredygtighed i de påtænkte, nye indsamlingsordninger – og mener, at der er spørgsmål, som bør besvares, inden der træffes beslutning om etablering.
Og der er jo i alle kommunerne genbrugspladser til de fraktioner, som ikke hentes ved husstanden, så ingen er forhindret i at sortere og aflevere til genanvendelse.
Derfor har vi i vedhæftede notat stillet en række spørgsmål, som vi mener, at der bør foreligge svar på, inden I kan træffe en seriøs beslutning i forhold til at etablere nye henteordninger.
Vi gør tillige opmærksom på, at udgifter til bortskaffelse af affald ganske vist opgøres i kroner, men at kroner blot er en målestok, som dækker over et ressourceforbrug (og CO2 udledning), der bl.a. omfatter forbrug af dieselolie til transport og betydelige mængder plast i form af nye opsamlingsbeholdere.
Vi håber med dette initiativ at have sat gang i en drøftelse af emnet og besvarer meget gerne eventuelle spørgsmål til notatet.
Denne mail er sendt til borgmestrene og medlemmerne i de aktuelle udvalg i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.
På vegne af Agenda 21 foreningen for Fredensborg Kommune
Finn Langgaard
Formand
lar.lang@mail.dk